E2, DONG og E.ON valgt til stort dansk havmølleprojekt

Udgivet den 28-04-2006  |  kl. 13:14  |  

Konsortiet, der består af ENERGI E2 A/S, DONG Vind A/S og E.ON Sverige AB, har vundet retten til at bygge en 200 MW havmøllepark ved Rødsand ud for Nysted på Lolland, fremgår det af en pressemeddelelse fra ENERGI E2.

Den nye havmøllepark vil årligt kunne forsyne ca. 200.000 husstande med elektricitet, svarende til ca. 2 pct. af det danske elforbrug. Energistyrelsen har tildelt konsortiet koncessionen, da konsortiet afgav det tilbud, der havde den laveste afregningspris. Prisen er fastsat til 49,9 øre/kWh for 50.000 fuldlasttimer. Det svarer til ca. 12 års produktion.

- Vi er naturligvis meget glade for, at konsortiet har vundet havmøllekoncessionen, siger ENERGI E2’s funktionsdirektør for E2-Vind Kim Ernst. - Nu gælder det i første omgang om at få nedsat en projektorganisation, og så skal vi i gang med forundersøgelserne til VVM-redegørelsen umiddelbart efter. Det kan vare op til 12 måneder, fortsætter han. VVM-redegørelsen belyser grundigt havmølleparkens indvirkning på miljø- og naturforhold, og resultatet vil blive sendt i offentlig høring.

Havmølleparken placeres vest/sydvest for den eksisterende Nysted Havmøllepark og vil omfatte et areal på omkring 35 km2. Det er aftalt, at parken skal sættes i drift inden udgangen af 2010.

- Konsortiet udbygger hermed det gode samarbejde og sin position som international førende i offshore vindmølleparker, og vi får mulighed for at fastholde og videreudvikle vores kompetencer på havmølleområdet. Samtidig demonstrerer vi vores førerposition på hjemmemarkedet, siger Kim Ernst.

ENERGI E2 A/S vandt i juni 2005 konkurrencen om Horns Rev 2, en 200 MW havmøllepark til idriftsættelse i 2009.

- Samlet giver dette tillige med ENERGI E2 og DONG’s engelske og tyske havmølleparker til opførelse i de kommende år et godt grundlag for starten af det nye danske energiselskab DONG Energy’s aktiviteter i vedvarende energi, siger Kim Ernst.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

07:09 Novonesis får købsanbefaling hos Carnegie
07:00 Frygt for handelskrig tager farten af den kinesiske industri
06:42 Valuta: Yuan svækkes oven på svage nøgletal
06:38 Asien: Kina trækker for i rød start på året efter skuffende tal for industrien
06:34 Vestas i ordreboom på årets næstsidste dag
06:30 Kalender med link - torsdag den 2. januar
17:46 Europa/lukning: Nyhedsfattig dag endte i minus - tyske Baywa steg på ny plan
17:10 Gubra er den suveræne danske aktietopscorer i 2024: Fedmefokus har givet pote
17:09 Zealand Pharma kroner første år i C25-indekset med titlen som den mest stigende aktie
17:05 Mandagens aktier: Rød årsafslutning for eliteindeks - kun Nordea og Jyske Bank i plus
17:00 Mandagens obligationer: Renten faldt marginalt på årets sidste handelsdag
16:16 USA mindes Jimmy Carter: Børserne holder lukket 9. januar
15:46 Aktivitetsindeks fra Chicago skuffer fælt i december
15:38 USA/åbning: Boeing i modvind efter flyulykke på dag med solide fald på indeksniveau
15:33 Tryg opruster på mandskab med udsigt til vind med stormstyrke nytårsaften
15:30 USA/ÅBNING: S&P 500 -1,1%, NASDAQ -1,4%, DOW JONES -1,1 %
15:15 Jeudan-topchef håber på kort levetid for risikobuffer: Det er den forkerte vej at gå
15:03 Høreapparater: Håndkøbsmarked i USA bygges stadig op - Apple-interesse kan trække op
14:43 Brøndby IF ansætter Benjamin Schmedes som fodbolddirektør
14:18 USA/tendens: Presset start i sigte - Boing sendes ned på sydkoreansk flystyrt