EDB Gruppen ser overskud på 44-46 mio. kr. netto

Udgivet den 07-01-2000  |  kl. 11:20  |  

København--7. januar--NetPosten--For regnskabsåret 1999 venter EDB Gruppen et resultat før skat i størrelsesordenen 68-70 mio. kr., mens resultatet efter skat og minoriteter ses at blive 44-46 mio. kr., fremgik det fredag af en fondsbørsmeddelelse.

Omsætningsvæksten udgør 15 pct., og driftsresultatet er forbedret med 18 pct.

Ordrebeholdningen er som ventet mindre end på samme tidspunkt sidste år. EDB Gruppen forventer ikke, at dette vil få indflydelse på resultatetudviklingen i fremtiden. En væsentlig forklaring herpå er, at perioden fra ordreoptagelse til projektafslutning typisk er kortere i dag end tidligere.

Udgivet af: NPinvestordk