Effekten fra ECB's renteforhøjelser har ifølge direktionsmedlem toppet
Den Europæiske Centralbanks beregninger viser, at økonomien i eurozonen nu har reddet de værste påvirkninger fra renteforhøjelserne af sig.
Det siger Isabel Schnabel, der er direktionsmedlem i ECB, ved et arrangement ved Bocconi Universitet i Milano ifølge Bloomberg News.
I talen siger direktionsmedlemmet, at centralbanken nu ser tegn på, at økonomien har overstået det værste efter ECB's mange og hurtige renteforhøjelser.
- Vores modeller plejer at indikere, at toppen af påvirkningerne fra de pengepolitiske stramninger nu er bag os, siger Isabel Schnabel.
Det kan tale for, at ECB vil fastholde sine renter i et højt niveau i længere tid for at dæmpe inflationen, nu hvor økonomien lader til at komme sig. Isabel Schnabel antyder ifølge Bloomberg News, at "drømmen" om en "blød landing" kan være inden for rækkevidde.
- Vi kan være i stand til at opnå det - det er noget, vi arbejder for, siger Isabel Schnabel.
- Vi må være forsigtige, og der er argumenter for, at den sidste strækning bliver mere svær, fortsætter direktionsmedlemmet.
En blød landing for økonomien betyder, at økonomien køles ned, uden at den kommer i recession.
ECB holder sit næste rentemøde 7. marts, hvor overvejelser om en sænkning af renten - eller måske snarere timingen for den første nedsættelse - med høj sandsynlighed vil være på dagsordenen.
Centralbanken indledte i juli 2022 sin stramningscyklus, da renten blev hævet med 50 basispoint til 0 pct. Indskudsrenten blev senest justeret i september 2023, hvor den blev forhøjet til 4,0 pct.
.\\˙ MarketWire
Tags: macro❯ Eurozonen❯