Ericsson sælger sin ejerandel af TERMA Elektornik

Udgivet den 07-05-1998  |  kl. 17:17  |  

København--7. maj--NetPosten--Den svenske producent af teleudstyr, Ericsson, sælger nu sin ejerandel på 40 pct. af TERMA Elektronik til Thomas B. Thriges Fond, der i forvejen er hovedkationær, fremgik det torsdag af en pressemeddelelse. Det sker selvom ejerskabet i de sidste fem år har været en forretningsmæssig succes.

Salget sker med baggrund i Ericssons forsøg på at øge fokuseringen på udvikling inden for kommunikationsområdet.

- Vi satser i disse år kraftigt på info-kommunikation, dvs. sammensmeltning mellem telekommunikation, datakommunikation og multi-media, siger Björn Olsson, adm. direktør for Ericsson i Danmark.

Udgivet af: NPinvestordk