Erik Rasmussen bliver i Midtjylland til 2010

Udgivet den 06-09-2007  |  kl. 09:58  |  

SAS Liga-klubben FC Midtjyllands cheftræner Erik Rasmussen har netop forlænget sin aftale med klubben, så han nu bliver hos ulvene frem til sommeren 2010.

- Jeg er rigtig glad for at være i klubben. Vi har en helt vild god trup med mange talenter, som vi svinger godt med. Netop nu er vi jo et af de absolut bedste hold i Danmark, udtaler Erik Rasmussen.

Rasmussens assistenttræner Thomas Thomasberg, har også forlænget sin kontrakt med klubben frem til sommeren 2010.

- Jeg er superglad for at være her. Det er det bedste sted for min udvikling, og vi får ikke bedre muligheder i Norden for at arbejde med det, vi gerne vil. Desuden har jeg været i FCM siden den første dag. Det er jeg stolt over, og jeg håber, vi kan være med til at klubben tager endnu et skridt opad rangstigen i løbet af de næste tre år, udtaler Thomas Thomasberg.

FC Midtjyllands sportsdirektør Jens Ørgaard er tilfreds med trænerduoens kontraktforlængelser


/asb

Udgivet af: NPinvestordk