EU-lande enige om profitloft for energiselskaber

EU-landene er enige om at lægge et loft over profitten for energiselskaber, der billigt kan producere strøm. Det oplyser det tjekkiske formandskab for EU.
- En aftale er på plads om obligatoriske reduktioner i efterspørgslen på elektricitet, et loft over profitten for inframarginale elektricitetsproducenter og et solidaritetsbidrag fra producenter af fossil energi, skriver det tjekkiske formandskab på Twitter.
Inframarginale producenter af strøm dækker blandt andet over selskaber, der producerer strøm via vind- og solenergi.
Disse selskaber har kunnet fastholde lave omkostninger, men nydt godt af de høje priser på strøm, har det lydt fra EU-Kommissionen. Derfor er de udset til at aflevere en del af deres profit. Den skal så fordeles mellem medlemslandene og gives til udsatte borgere og selskaber, der har svært ved at betale energiregningen.
/ritzau/
Tags: Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1183
- næste ›