Europæiske luksuskæmper rammes af skidt regnskab fra Chanel

Udgivet den 22-05-2024  |  kl. 14:25  |  
Pandora

Der er pres på de europæiske luksusvarekoncerner onsdag eftermiddag, efter at modehuset Chanel tirsdag aften er kommet med årsregnskab, skriver Bloomberg News.

Her advarer det privatejede Chanel, der altså ikke er børsnoteret, om, at sektoren går mere udfordrende tider i møde.

Samtidig vurderer analytikere ifølge Bloomberg, at der er tegn på, at marginerne på de mest eksklusive brands er under pres.

Chanel havde ellers tocifret vækst målt på såvel omsætning som indtjening sidste år, men derfor skabte den forsigtige tone om udsigterne for i år også ekstra opmærksomhed.

- Efter tre års exceptionel vækst for vores industri, går vi nu ind i et mere udfordrende miljø, siger Philippe Blondiaux, Chanel finansdirektør, ifølge Bloomberg.

Vurderingen følger en periode med store kursudsving blandt de børsnoterede navne i sektoren, hvor blandt andet Gucci-ejeren Kerings resultater har skabt bekymring for, om forbrugerne er begyndt at tænke sig om en ekstra gang, inden de handler.

På børserne falder luksusaktier som Kering, LVMH Moet Hennesy Louis Vuitton og Hermes med henholdsvis 2 pct., 1,7 pct. og 4 pct. Richemont ligger desuden 1,6 pct. lavere. Nedturen har været glidende henover onsdagen.

Herhjemme falder Pandora, der er kendt for "affordable luxury" med 4,1 pct. til 1101 kr.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

06:59 Obligationer/tendens: RMI-målinger kommer til at sætte retningen
06:54 Japansk inflation fortsætter frem mens kerneinflation aftager en anelse
06:34 Mærsk får skåret kursmålet hos SEB
06:34 Zealands kursmål får markant løft hos amerikansk storbank
06:34 Zealand om vægttabshåb: Vi er nødt til at have en stor farmavirksomhed med som partner
06:34 Zealands topchef om data med vægttabshåb: Vi kunne ikke have håbet på mere
06:34 Zealand Pharma viser positive toplinjetal med vægttabsmidlet Petrelintid
06:32 Asien: Amerikansk udsalg i teknologi tynger asiatiske markeder
06:32 Valuta: Dollar styrket til flere ugers toppunkt efter dueagtige centralbanker i Europa
06:32 USA/T-bond: Renterne kravlede i vejret trods flere afdæmpede nøgletal
06:32 USA/lukning: Gassen gik af ballonen - Nvidia nu verdens næststørste efter Microsoft
06:30 Kalender med link - fredag den 21. juni
17:47 Europa/aktier: Stigninger tiltog som dagen skred frem - teknologi førte an
17:02 Torsdagens aktier: Mærsk-aktierne trak godt op i positivt C25 efter ny ratefremgang
17:02 Torsdagens obligationer: Stigende renter efter rentemøder og nøgletal
16:13 Mærsk: Containerrater steg 7 pct. i den seneste uge ifølge Drewry
16:09 Accenture brager op trods nedjustering: AI-vækst og bugnende ordrebog luner
15:45 WHO advarer om ulovlige kopier af Ozempic i flere lande
15:44 USA/åbning: Teknologi fører an i positiv start - Nvidia i rekord
14:38 Påbegyndt boligbyggeri og byggetilladelser i USA skuffer