Europa/aktier: Aktiefald på fortsat stigende renter - norsk selskab i bund og polsk i top

Udgivet den 03-10-2023  |  kl. 13:34  |  

De europæiske aktier er tynget af stigende renter og frygt for den økonomiske udvikling i Europa. Stigende renter mindsker markedsdeltagernes risikoappetit.

Den norske genbrugsvirksomhed Tomra falder mest i et rødt bredt fælleseuropæisk aktieindeks, hvor mere end 400 af Stoxx 600-indeksets aktier falder.

Stoxx 600 falder samlet 0,5 pct. til 443,53 og udbygger dermed mandagens fald, der sendte indekset i det laveste niveau i et halvt års tid. De ledende aktieindeks på det europæiske aktiemarked, det britiske, tyske og franske, udvikler sig forskelligt. Det britiske indeks stiger, men det tyske og franske falder med henholdsvis 0,5 og 0,4 pct. falder.

Tomra falder 6,6 pct. til 109,55 norske kr., efter at Carnegie har nedjusteret sin anbefaling af aktierne i selskabet til "sælg" fra "hold". Carnegie venter ifølge Bloomberg News lavere omsætning og øgede omkostninger efter at selskabet var udsat for et cyberangreb.

Kursmålet sættes til 94 norske kr. og dermed indikeres et fald på godt 14 pct. fra det nuværende niveau.

Danske Ørsted ligger næstsidst efter et fald på omkring 5 pct. til 340,50 kr.

I toppen af Stoxx600 har den polske videoudvikler og -distributør CD Projekt taget plads med en stigning på 5,1 pct. til 127 zloty.

Aktien stiger ifølge Bloomberg New i forventning om positivt nyt på selskabets kapitalmarkedsdag på torsdag. Selskabet har offentliggjort lidt detaljer og det har fået håbet om en positiv nyhedsstrøm til at stige og aktiekursen med det.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/aktier: Stigninger på britisk valgdag, men mest til tyske Continental
17:31 Fransk højreparti er langt fra flertal i meningsmålinger
17:15 Nvidia ses sælge for gigantisk milliardbeløb i Kina i år trods amerikanske restriktioner
17:05 Torsdagens aktier: Zealand igen i rekord i plusmarked med usikkerhed under overfladen
17:01 Torsdagens obligationer: Renten stod tæt på stille på fridag i USA og før jobrapport
16:32 Erhvervsorganisation frygter fiasko i historisk udbud for havvindmøller
16:02 Mærsk kan atter se fragtraterne stige: Vigtigt rateindeks er næsten firedoblet på et år
16:01 Noble/Sadif Investment: Hæver til "stærkt køb" fra "hold"
15:24 Norwegians børsværdi skrumper mere end 1,3 mia. kr. efter nedjustering
15:08 ECB's cheføkonom lufter bekymringer over høj inflation skabt inden for EU
14:59 Power tjener millioner igen - men omsætningen er faldet
14:22 USA/tendens: Lukket på grund af uafhængighedsdag - futures i overvejende plus
14:08 EU går videre med midlertidig told på kinesiske elbiler
14:07 Tørlastindeks falder for anden dag i træk
13:59 Frankrig indsætter 30.000 betjente i forbindelse med parlamentsvalg
13:54 Valuta: Mindre styrkelse af pund på valgdagen mens dollar svækkes
13:54 Dansk Vestas- og Siemens Gamesa-kunde afviser ikke køb af kinesiske vindmøller
13:31 Novo ser flere begrænsninger i studie der kæder supersællerter sammen med sjælden øjenlidelse
13:12 Europa/aktier: Fremgang på britisk valgdag - især til tyske Continental
12:45 Novo ser flere begrænsninger i studie der kæder supersællerter sammen med sjælden øjenlidelse