Europa/aktier: Bekymret marked styrer mod værste uge siden oktober - franske banker i bund

Udgivet den 14-06-2024  |  kl. 15:35  |  

(Oprindeligt udsendt klokken 12.47. Eventuelle kurser er ikke opdateret.)

Bekymringerne om det politiske billede i Frankrig og andre store lande i Europa hober sig endnu en gang op fredag, og det sender samtlige af de største indeks på kontinentet - og særligt det franske CAC 40 - i bund.

CAC 40-indekset falder med 2,4 pct., det tyske DAX-indeks sætter sig 1,4 pct., og også i Sydeuropa registreres store fald på 1,4 pct. til det spanske IBEX-indeks og 2,6 pct. til FTSE MIB i Milano.

Det brede paneuropæiske Stoxx 600-indeks falder med 0,9 pct. og styrer ifølge Bloomberg News mod sin værste uge siden oktober sidste år.

Sidste weekends valg til Europa-Parlamentet gav en overvældende sejr til Marine Le Pens højrepopulistiske National Samling i Frankrig, og det fik fluks præsident Emmanuel Macron til at udskrive nyvalg til afholdelse allerede i slutningen af juni og starten af juli.

I Tyskland blev Alternative für Deutschland (AfD) desuden det næststørste parti, og det har fået investorerne til at ryste i bukserne over den politiske fremtid i to af Europas økonomiske sværvægtere.

Det er blandt andet frygt for en noget løsere finanspolitik, der presser markedet og skaber bekymringer om statsgælden.

- Valg i Frankrig er ofte mere volatile for aktiemarkederne, end det er tilfældet på andre udviklede markeder. Denne volatilitet kan fortsætte lidt længere endnu, siger Beata Manthey, der er chef for europæisk aktiestrategi hos Citigroup, til Bloomberg Television.

Netop fokus på gældssituationen gør også belastningen for bankerne særligt tung fredag, hvor den sektor under Stoxx 600-indekset falder tungest med et dyk på 2,3 pct.

Kigger man blandt enkeltaktierne i sektoren, er der også flere franske banker med i bunden. Blandt andet falder Société Générale med 5,6 pct. til 21,68 euro, og Credit Agricole bakker med 4,8 pct. til 12,79 euro.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

10:15 Carlsberg aktie dykker 8 pct. efter afvist bud - analytikere peger på årsager
10:01 Carlsberg har fået afvist bud på 27 mia. kr. på britisk læskedrikproducent
09:56 Analytiker: Tyske og franske aktivitetstal peger på afkøling
09:41 Carlsberg har fået afvist bud på britisk læskedrikproducent
09:36 Tyske aktivitetsindeks skuffer med fald i juni
09:28 Analytikere stemmer i med topchef: Zealands nye fedmedata viser "klar vinder"
09:19 Aktier/åbning: Zealand tager tigerspring på data - Carlsberg i bund på floppet tilbud
09:17 Carlsberg har fået afvist bud på britisk læskedrikproducent
09:10 Spotpriserne på containerfragt fortsætter frem for 11. uge i træk
08:45 Obligationer/åbning: Renten falder forud for aktivitetsmålinger
08:33 Zealand får løftet kursmål hos Kempen efter fedmedata
08:25 Råvarer: Olieprisen stiger for anden uge i træk på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:55 Aktier/tendens: Zealand Pharma i centrum efter vægttabsnyt i afventende marked
07:30 Nordnet forudser stigning til Zealand efter nye fedmedata
06:59 Obligationer/tendens: RMI-målinger kommer til at sætte retningen
06:54 Japansk inflation fortsætter frem mens kerneinflation aftager en anelse
06:34 Mærsk får skåret kursmålet hos SEB
06:34 Zealands kursmål får markant løft hos amerikansk storbank
06:34 Zealand om vægttabshåb: Vi er nødt til at have en stor farmavirksomhed med som partner
06:34 Zealands topchef om data med vægttabshåb: Vi kunne ikke have håbet på mere