Europa/aktier: Næststørste fremgang siden nytår

Udgivet den 10-04-2013  |  kl. 17:48  |  

Aktiestemningen var meget positiv på de europæiske aktiemarkeder onsdag. Det brede Stoxx 600-indeks steg 1,8 pct., den næststørste fremgang siden 2. januar i år, med løft til især regionens bank- og forsikringsaktier.

Det kom oven på et friske nøgletal for den kinesiske økonomi, hvor især marts høje importvækst overraskede positivt.

- Hvis de globale aktieindeks skal stige yderligere resten af året, er sund kinesisk efterspørgsel en væsentlig ingrediens. Tallene i dag indeholdt ingen varsler, der kunne afskrække købere fra at gå ind i markedet ved det nuværende, høje niveau, udtaler Tim Waterer fra CMC Markets til Bloomberg News.

Blandt bankerne steg store spillere som Barclays, Deutsche Bank, BNP Paribas og Banco Santander alle mere end 4 pct., men blev klart overgået af krisefølsomme pengeinstitutter fra Sydeuropas svage økonomier. Eksempelvis steg Monte Paschi i italien 13 pct., og portugisiske Espirito Santo gik 11 pct. frem.

Flyselskabet Air France-KLM steg 6,7 pct. til 7,09 euro efter en positiv analyse fra finanshuset Kepler, der løftede sin anbefaling af aktien til "køb". Kepler har et kursmål på 8 euro, men mener også, at aktien kan nå en "fair value" på 13 euro i 2015, skriver Bloomberg News.

Et andet flyselskab, tyske Lufthansa, slap godt fra annonceringen af sine marts-trafiktal. 2,7 pct. flere passagerer fløj med fly med Lufthansa-logoet på siden, og den samlede trafikvækst var på 3,0 pct. Aktien dykkede umiddelbart efter offentliggørelsen, men rettede sig hurtigt og lukkede 3,6 pct. højere i 14,39 euro.

Fodboldklubben Borussia Dortmund, der tirsdag kvalificerede sig til semifinalen i Champions League, faldt 0,7 pct. til 3,25 euro

- Investorerne var tilsyneladende allerede før kampen overbevist om, at Dortmund ville komme videre til semifinalen, konkluderede Sydbank.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

11:38 Aktier/middag: Mærsk får klø efter afblæst strejke mens DSV's aktiesalg giver optur
11:07 Novo får skåret kursmålet med en halvtredser hos Nykredit
10:18 DSV's finansdirektør: Kapitalforhøjelse mødt af meget stor interesse
10:16 Britisk pubkæde belønnes for pænt resultat og genoptaget udbytte
09:40 Mærsk sendes til bunds efter endt havnestrejke
09:19 Aktier/åbning: Optur til DSV efter kæmpe aktiesalg - Mærsk får klø efter afblæst strejke
09:16 DSV brager i vejret oven på succesrig kapitalforhøjelse
08:52 Mærsk-aktien kan falde ret markant oven på afblæst havnestrejke vurderer Sydbank
08:46 Obligationer/åbning: Små rentestigninger i spændt marked inden fredagens jobrapport
08:40 Jyaske Bank: USA's centralbank vil for alt i verden undgå stort stigende arbejdsløshed
08:29 DSV's aktiesalg vidner om høj efterspørgel - havnestrejke kan ramme transportaktier, vurderer Sydbank
08:10 Aktier/tendens: Fokus på Mærsk og DSV efter afblæst havnestrejke og aktiesalg
08:04 Råvarer: Oliepriserne har kurs mod ugentlig stigning
07:51 Jyske Bank lukker aktietilbagekøbsprogram på 1,5 mia. kr.
07:25 Obligationer/tendens: Spænding inden fredagens jobrapport
07:17 Nordnet: Enormt aktiesalg uden rabat er en stor tillidserklæring til DSV
07:13 Amerikansk havnestrejke er slut men har skabt kø - rederiaktierne styrtdykker
06:59 Asiatiske rederi-aktier styrtdykker oven på afblæst havnestrejke i USA
06:53 DSV henter 37,3 mia. kr. på salg af nye aktier uden rabat
06:49 Asien: Kinesisk jubelhandel genoptages efter én dags pause