Europa/aktier: Novozymes-rival stryger til vejrs sammen med finsk motorproducent

Udgivet den 31-10-2023  |  kl. 12:27  |  

Der hersker god stemning på de europæiske aktiemarked tirsdag, efter at inflationstal har bekræftet at prisstigningstakten er på vej ned.

Samtidig arter regnskabssæsonen sig ganske fint i disse dage.

Blandt andet har Novozymes' og Chr. Hansens kollega DSM-Firmenich præsenteret stærke resultater for tredje kvartal.

På indeksniveau stiger de store børser i Frankfurt, Paris og London med henholdsvis 0,6 pct., 1,1 pct. og 0,6 pct. tirsdag middag. Det paneuropæiske Stoxx 600-indeks ligger 1,1 pct. højere.

DSM-Firmenich er blandt højdespringerne i Stoxx 600 og stiger 8 pct. oven på sit regnskab. Ingredienskoncernens driftsindtjening var en smule bedre end ventet, og samlet set bør regnskabet styrke tilliden til selskabets mellemlange finansielle mål, vurderer børshuset Morgan Stanley ifølge Bloomberg News.

Også finske Wärtsilä, der blandt andet laver skibsmotorer og pumper, brager frem med 16 pct. efter et stærkt regnskab. Her blev der ifølge nyhedsbureauet Dow Jones blandt andet lagt mærke til ordregangen, der løb op knap 1,8 mia. euro og var næsten 10 pct. større end ventet ifølge estimater indsamlet af Vara Research.

Hjemlige NKT blander sig toppen af Stoxx 600 efter en opjustering sent mandag aften. Aktien stiger 5,3 pct., og det rækker til en fjerdeplads blandt Stoxx 600-aktierne. Det er den britiske motorproducent Rolls-Royce, der kniber sig ind på en tredjeplads med en kursstigning på ligeledes 5,3 pct. Købsinteressen skyldes ifølge Bloomberg News, at den britiske storbank Barclays har løfte sin anbefaling til "overvægt" fra "ligevægt", i øvrigt bare dagen før at Rolls-Royce holder investordag.

Blandt de faldende aktier tirsdag middag er olieselskabet BP, der dykker 3,9 pct. oven på sit regnskab for tredje kvartal. Det var markant svagere end forudset, og viser et ordinært driftsoverskud, EBIT, på 6,09 mia. dollar, mens analytikere ifølge Bloomberg News havde ventet 7,64 mia. dollar.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

10:17 Nilfisk taber næsten 400 mio. kr. i børsværdi efter nedjustering
10:05 Tysk erhvervstillid lander højere end ventet i oktober
09:17 Aktier/åbning: Stigende spotrater sender Mærsk op - Nilfisk og Better Colletive i nedtur
09:11 Mærsk-aktierne springer op efter stigning i vigtigt rateindeks
08:53 Obligationer/åbning: Stilstand frem mod tyske tillidstal
08:46 Fragtskibsejer betaler 100 mio. dollar efter at have forårsaget brokollaps i Baltimore
08:45 Better Collective får sænket anbefaling hos Nordea - aktiehistorien er i limbo
08:41 Mercedes-Benz skuffer stort og varsler effektiviseringer og besparelser
08:25 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod ugentlig stigning på uro i Mellemøsten
08:18 FLSmidth-branchefælle ser stærk efterspørgsel på mineudstyr forsætte
08:02 Aktier/tendens: Nilfisk og Better Collective i krydsild i ventet rød handelsstart
07:41 Mercedes-Benz skuffer stort og varsler effektiviseringer og besparelser
06:56 Inflationen i Tokyo rammer under centralbankens målsætning for første gang i fem måneder
06:50 Obligationer/tendens: Stille start i vente - fokus rettes mod de tyske naboer
06:39 Valuta: Dollar viger fra tre måneders top
06:38 DSV får højere kursmål hos JPMorgan
06:35 Better Collective nedjusterer forventningerne - amerikanske partnere trækker ned
06:35 Nilfisk nedjusterer kraftigt efter sløjt tredje kvartal med negativ vækst
06:35 Belgisk centralbankchef ser diskussion om stor rentenedsættelse som malplaceret
06:34 Asien: Gode takter i kinesiske aktier mens der er fald i Tokyo