Europa/aktier: Tvivlen ulmer stadig efter choksalg - Sonova går frem efter lancering

Udgivet den 06-08-2024  |  kl. 12:45  |  

Den schweiziske høreapparatproducent Sonova er blandt højdespringerne i et tvivlrådigt europæisk aktiemarked.

Tirsdag eftermiddag bakker det brede fælleseuropæiske aktieindeks Stoxx 600 med 0,2 pct. efter en åbning med fremgang.

Indledningsvist var der ellers bedring at spore tirsdag med stor fremgang i særligt sønderslåede Japan, ligesom at de europæiske markeder steg fra start, og de amerikanske har udsigt til samme.

- Hvis du vågner op en morgen og opdager, at Japan falder 10-12 pct., kommer det til at skræmme selv den mest fornuftige person i verden fra vid og sans, så det er klart, at folk søger i ly, siger chefstrateg Chris Beauchamp fra IG til Reuters.

- På den anden side tror jeg, at folk lod sig rive med i går, og det virker altid meget dramatisk i situationen. Det er normalt at se svaghed på dette tidspunkt af året. Spørgsmålet er, om det var nok til at nulstille markederne, eller om der er mere?, fortsætter han.

SONOVO MED NYLANCERINGER

Verdens største høreapparatproducent, schweiziske Sonova, har tirsdag lanceret sit nye topprodukt, der er baseret på et helt nyt chipset, Phonak Era.

Dertil har selskabet lanceret to produktplatforme, hvoraf den ene skal bære Sonovas nye flagskibsprodukt.

Høreapparatet Phonak Audéo Sphere Infinio bliver det første af sin slags på markedet, der er direkte understøttet af kunstig intelligens.

Lanceringen roses hos børshuset ZKB, der har løftet Sonovas anbefaling til "outperform" fra en tidligere "neutral" anbefaling.

Sonova stiger 4,7 pct. til 268,70 schweizerfranc på børsen i Zürich.

Onlinemodeforhandleren Zalando falder omvendt 2,1 pct. til 21,50 euro efter sit regnskab for andet kvartal.

Regnskabet var i det store hele bedre end ventet af analytikerne ifølge Bloomberg News, men hos britiske Barclays efterlyses yderligere toplinjevækst. Derfor kigges der nu på tredje kvartal som en mulig katalysator for aktien.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

18:00 Svensk batteriproducent skærer ned på ambitionerne og skal fyre
17:58 Europa/aktier: Tilbage i fremgang efter en hel uge med fald
17:32 Boozt skal endnu en tur gennem retten - norsk skattevæsen anker igen dom
17:24 Zealand Pharmas fedmemiddel viser gode takter i fase 1b-forsøg med højere doser
17:20 Mandagens obligationer: Indedende renteløft udlignet over eftermiddagen
17:09 Mandagens aktier: Zealand i slutspurt i generelt positivt marked
16:56 Vestas bør få flere amerikanske ordrer vurderer analytiker efter historisk havvindordre
16:30 Roche er i modvind på fedmekandidat
15:57 USA/åbning: Positiv start på ugen efter fredagsflop
15:36 Tyske ansatte i vindmøllesektoren vil sikres mod unfair kinesisk konkurrence
15:08 Vestas skal for første gang levere havvindmøller til USA
14:29 Baltic Dry-indekset stiger med 0,9 pct. på ugens første dag
14:15 USA/tendens: Op på hesten igen
14:09 Svensk regering gør klar til mpox-vaccine fra Bavaian for op til 98 mio. kr.
14:00 Arbejdsgivere og ansatte i techindustrien i USA delt mellem Harris og Trump
13:18 Obligationer/middag: Fastholder indledende rentehop efter fredagens fald
13:12 Europa/aktier: Britisk betting-virksomhed topper den europæiske handel
11:46 Aktier/middag: Revanche til Rockwool bidrager til positiv ugestart efter mismodig fredag
11:36 Chefanalytiker: ECB's fremtidssignaler bliver det mest interessante på torsdagens rentemøde
11:09 Fransk computerspilproducent daler til laveste niveau i ti år - nye titler skuffer