Europa/lukning: Bilsektoren fik skrammer efter nedjustering fra Mercedes-Benz

Udgivet den 20-09-2024  |  kl. 17:52  |  

Store fald i den europæiske bilsektor satte præg på det europæiske aktiemarked fredag.

Årsagen var en massiv nedjustering fra tyske Mercedes-Benz, der bredte sig som ringe i vandet til underleverandører og konkurrenter.

Det paneuropæiske Stoxx 600-indeks sluttede 1,4 pct. efter en gevinst på ligeledes 1,4 pct. torsdag, da markedet fejrede den amerikanske centralbanks store rentenedsættelse på 50 basispoint.

Fredag stod den europæiske bilindustris store udfordringer så skåret i granit.

Mercedes-Benz droppede 7 pct. på børsen i Frankfurt efter nedjusteringen, der blev forklaret med et skuffende salg i Kina.

De justerede marginer i koncernens vigtigste division - Mercedes Benz Cars - ventes nu at lande mellem 7,5-8,5 pct. mod før 11 pct. Og årets driftsindtjening, EBIT, for hele koncernen ventes nu at blive væsentligt lavere end sidste år. Tidligere havde bilkæmpen blot varslet et lidt lavere driftsresultat end i 2023.

Nedjusteringen følger krisetegn i Volkswagen, der har luftet muligheden for en fabrikslukninger og også vil droppe en række jobgarantier for sine tyske ansatte. Desuden har BMW i sidste uge måttet sænke sin prognose, ligeledes som følge af modvind på det kinesiske marked.

- Kina er ved at udvikle sig til et mareridt, konstaterer analytikere fra finanshuset Oddo i et notat ifølge Bloomberg.

På aktiemarkedet dykkede også BMW og Volkswagen med 3 pct. og 3,2 pct. Forvia, der laver bildele, tabte næsten 7,9 pct., og Valeo, der gør sig i samme sektor, mistede 4,7 pct.

Blandt taberne fredag var også modekoncernen Burberry, der faldt 3,2 pct., efter at Jefferies skar sin anbefaling til det negative "underperform" fra "hold".

Præcis samme behandling fik urproducenten Swatch Group af Jefferies. Aktien faldt 3,2 pct.

Og i forbrugssektoren var der pres på skoproducenten Dr. Martens. Aktien dykkede hele 19 pct. til 51,90 pence, efter at institutionelle investorer solgte en stor klump aktier svarende til 7 pct. af aktiekapitalen til 57,85 pence per styk. Det svarede til en rabat på 10 pct. sammenlignet med torsdagens slutkurs.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

06:32 USA/T-bond: Recessionsfrygt pressede markedsrenter ned
06:32 USA/lukning: Største nedtur siden december - Trump smider aktier under bussen
06:30 Kalender med link - tirsdag den 11. marts
17:55 Europa/lukning: Novo-nedtur og tvivl om tysk investeringspakke sendte indeks i knæ
17:07 Mandagens aktier: Novo-data rykkede C25 i minus - Mærsk gik frem på houthi-trussel
17:00 Mandagens obligationer: Rentefald gik i sig selv efter tysk uenighed om investeringspakke
16:46 Genmab-analytiker efter afvisning fra partner og kursfald: Det var lidt en netruller
16:26 Tesla-aktien halveret siden toppen i december
15:39 Genmab-partneren Johnson & Johnson vil ikke gøre brug af Hexabody-option
14:59 Novo-aktien dykker over 8 pct. efter svage vægttabsdata
14:41 USA/åbning: Korrektion til Nasdaq i et Wall Street præget af udsalg
13:50 Ørsted får sænket kreditvurderingen af Fitch
13:15 Musks indtog i politik kan skade Tesla vurderer Kinas personbilforening
12:58 ECB's Kazimir: Næste rentetræk bør træffes med et "åbent sind"
12:55 Mærsk-analytiker: Trusler om nye angreb i Det Røde Hav sender aktier op
12:54 USA/tendens: Rød dag i vente - Nasdaq tæt på korrektion
12:41 Novos fedmedata adskiller sig ikke nok fra konkurrentens vurderer analytiker
12:34 Renter tager ekstra dyk efter modstand mod massiv tysk investeringspakke
12:15 Novo når primære endemål i vigtigt fase 3-studie for Cagrisema
11:54 Europa/middag: Våbenaktierne vinder fortsat frem mens banksektoren står for skud