Europa/middag: Ejendomssektoren tynger mest i Stoxx 600 inden jobtal fra USA

Udgivet den 07-06-2024  |  kl. 12:08  |  

Den europæiske ejendomssektor er bundprop fredag på det europæiske aktiemarked, efter at tyske Vonovia har fået sænket anbefalingen hos Morgan Stanley.

Faktisk er det kun teknologisektoren, der går fri fredag, hvor det brede fælleseuropæiske aktieindeks Stoxx 600 falder 0,3 pct. forud for den amerikanske jobrapport.

Tilbagegangen følger et plus på 0,7 pct. torsdag, efter at Den Europæiske Centralbank, ECB, som ventet sænkede sin indskudsrente med 25 basispoint til 3,75 pct. ECB har dog været tilbageholden, hvad angår yderligere rentebeslutninger i år. Blandt andet har den tyske centralbankchef, Joachim Nagel, ifølge Reuters sagt, at centralbanken ikke er på autopilot, og at pengepolitikken stadig er restriktiv.

- Trods en ujævn udvikling i inflationsforventningerne i de kommende måneder tror vi fortsat, er disinflationstendensen i Europa er intakt, skriver Mohit Kumar, der er cheføkonom i Jefferies, i en analyse ifølge Reuters.

Fredag er opmærksomheden dog rykket til USA, hvor der klokken 14.30 offentliggøres jobrapport for maj. Her er ventet en stigning i beskæftigelsen på 180.000 fra 175.000 måneden før. Samtidig ventes både arbejdsløshed og timelønsstigninger fastholdt - begge på 3,9 pct.

TYSK EJENDOMSSELSKAB TRÆKKER SEKTOREN NED

Det tyske ejendomsselskab Vonovia er fredag at finde i bunden af Stoxx 600, efter at selskabet har fået sænket anbefalingen til "undervægt" fra "ligevægt" hos Morgan Stanley.

Anbefalingssænkningen begrundes ifølge mediet The Fly med, at Vonovia står over for en udfordring med lave afkast og høj finansiel gearing.

Aktien falder 4,6 pct. til 27,45 euro.

Sammen med Vonovia dykker også resten af sektoren, der samlet viger 1,3 pct. i Stoxx 600.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

12:35 Dansk grundlagt spilaktie flyver op i formarkedet efter spekulationer på sociale medier
11:36 DFDS ser Jersey-færgedriften bidrage med omsætning på 450 mio. kr. i 2025
11:34 Obligationer/middag: Mindre rentefald efter nyt fra ECB's topchef
11:30 Freetrailers udlejning fortsætter frem samtidig med europæisk ekspansion
11:17 Aktier/middag: De grønne aktier får en flyvende start på årets første handelsdag
11:09 Prisen på containerfragt fortsætter den stigende tendens
10:28 Carlsbergs tyrkiske rival styrtdykker for tredje dag i træk
10:13 Atlantic Petroleum giver sig selv yderligere tre måneder til at finde løsning på gæld
09:57 Riksbanken-chef: Snart passende med "vent og se" før yderligere renteændringer
09:26 Hårknude i havneforhandlinger kan sende containerrater i vejret
09:09 Aktier/åbning: Alle danske eliteaktier starter 2025 i plus - Vestas topper
08:57 Obligationer/åbning: Stille rentestart på 2025 før ledighedstal fra USA
08:44 DFDS indgår aftale om færgeservice med myndigheder på Jersey
08:32 Amerikansk storbank: Vestas' ordreindgang højere end ventet drevet af offshore
08:24 Vestas i stærk ordrespurt efterlader godt indtryk vurderer Sydbank
08:01 Aktier/tendens: Afdæmpet årsstart i vente med fokus på Vestas, Ørsted og Novonesis
07:58 Vestas sikrer sig tre sydeuropæiske ordrer på årets sidste dag
07:37 Råvarer: Olieprisen stiger på skrumpende amerikanske olielagre
07:22 Obligationer/tendens: Rolig rentestart i vente - nytilmeldte ledige i USA i fokus
07:12 USA/T-bond: Sene rentestigninger på årets sidste dag