Europa/middag: Sur dag efter svage nøgletal fra Kina og sænket fransk kreditvurdering

Udgivet den 16-12-2024  |  kl. 13:34  |  

De europæiske aktier taber terræn mandag i kølvandet af skuffende detailsalgstal fra Kina. Det sker, mens handlerne afvejer effekterne af, at Moody's har sænket sin kreditvurdering af Frankrig.

- Det er klart, at Kina tynger de europæiske markeder, siger Andrea Tueni, chef for aktiehandel hos Saxo Banque France, ifølge Bloomberg News.

Investorer venter på flere initiativer fra den kinesiske regering, der skal sætte gang i økonomien, uddyber han.

Samlet set falder det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks med 0,3 pct., hvor især et minus på 0,7 pct. for det franske Cac-indeks trækker ned.

Det franske marked hænger lidt i bremsen efter nedgraderingen af Frankrigs kreditvurdering.

- I øjeblikket er der ingen panik, siger Andrea Tueni han og bemærker, at rentepræmien på franske 10-årige statsobligationer over de tyske rivaler - et nøje overvåget mål for risiko - ikke er steget væsentligt.

Bilsektoren hænger i bremsen med fald på 4,2 pct. for Fiat og Peugeots moderselskab, Stellantis, og 2,8 pct. for Mercedes-Benz.

I samme sektor falder Porsche med 2,6 pct., efter at luksusbilkoncernen har suspenderet sin prognose som følge af en forventet nedskrivning af ejerandelen i Volkswagen.

Den britiske bettingkoncern Entain dykker 6,6 pct., efter at selskabet, som står bag spiltjenester som Ladbrokes og Bwin, er blevet sagsøgt af australske tilsynsmyndigheder.

Med til at reducere faldet for Stoxx 600-indekset er et plus på 1,6 pct. for danske Novo Nordisk, der er klar til at overtage tre Catalent-fabrikker efter den amerikanske godkendelse af Novo Holdings køb er kommet i hus.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

16:15 Canadas centralbanks rentesænkning byder på advarsel
16:08 Schouw & Co. venter fortsat høj aktivitet i 2025
15:40 USA/åbning: Optur for Nasdaq afblæst - Apple og Nvidia trækker ned fra start
14:56 Trump Media vil udbyde finansielle services i samarbejde med Charles Schwab
14:36 Apple får femte sænkede anbefaling på stribe: Skepsis omkring iPhone-salg op til regnskab
14:27 USA/tendens: Positiv åbning i vente for teknologiaktier efter ASML-regnskab
13:02 Europa/aktier: Stærke tal hollandsk teknologigigant løfter stemningen
12:09 Obligationer/middag: Renten siver op til amerikansk rentemeddelelse
12:06 Coloplast vil anke Konkurrencerådets dom om misbrug af markedsposition
11:50 Analytiker efter optur til GN: Logitech-regnskab viser positiv markedsudvikling
11:44 Aktier/middag: GN topper mens Genmab og Netcompany tager revanche i positivt marked
10:16 Sveriges Riksbank sænker renten - økonomer venter flere lempelser
09:52 Sveriges Riksbank sænker renten
09:47 Pandora får løftet kursmålet til 1550 kr. fra 1350 kr. af norske DNB
09:38 Den norske oliefond fik overskud sidste år et afkast på 2511 mia. norske kr.
09:27 Aktier/åbning: GN går til tops og Genmab retter sig
09:05 Obligationer/åbning: Renten siver op til amerikansk rentemeddelelse
08:36 Netcompanys kursmål sænket med en halvredser til 325 kr. af Jyske Bank
08:32 Aktier/tendens: Genmab i fokus efter massivt og mystisk fald
07:43 Netcompanys kursmål sænket lidt - men anbefaling løftet til "køb" af SEB