Eurozonen: Aktivitetsindeks steg mere end ventet i november men viser stadig tilbagegang

Udgivet den 23-11-2023  |  kl. 10:03  |  

PMI-barometeret over indkøbschefernes syn på aktiviteten i euroområdet steg mere end ventet i november.

Det fremgår af den foreløbige opgørelse torsdag.

Det samlede PMI for eurozonen landede således på 47,1 mod 46,5 måneden før. Der var ifølge Bloomberg News ventet en indeksværdi på 46,8 blandt økonomerne.

Underindekset for industrisektoren steg til 43,8 fra 43,1 i oktober, mens økonomerne havde ventet en stigning til 43,5.

For servicesektoren steg PMI'en til 48,2 fra 47,8 måneden før. Der var ifølge Bloomberg News ventet en stigning til 48,1.

Et indeks over 50 indikerer, at flertallet venter fremgang, mens en aflæsning under 50 indikerer tilbagegang for sektoren.

Den samlede PMI-indeks har ligget under 50 siden i sommer.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  macro❯  Europa❯  Eurozonen❯