Eurozonen: PMI-indeks faldt i januar

Udgivet den 22-01-2021  |  kl. 10:10  |  

PMI-barometeret over indkøbschefernes tillid i euroområdet faldt i januar.

Det fremgår af den foreløbige opgørelse fredag.

Det samlede PMI-indeks for eurozonen landede således på 47,5 mod 49,1 måneden før. Der var ifølge Bloomberg News ventet en indeksværdi på 47,6 blandt økonomerne.

Underindekset for industrisektoren faldt til 54,7 fra 55,2 i december, mens økonomerne havde ventet et fald til 54,4.

For servicesektoren faldt PMI'en til 45 fra 46,4 måneden før. Der var ifølge Bloomberg News ventet et fald til 44,5.

Et indeks over 50 indikerer, at flertallet forventer fremgang, mens en aflæsning under 50 indikerer tilbagegang for sektoren.

/ritzau/FINANS

Jeppe Boysen Karlsson

Tags:  macro❯  Europa❯  Eurozonen❯ 

Relaterede nyheder