Fed's Beige Book viser flere tegn på nedgang

Udgivet den 02-05-2001  |  kl. 20:17  |  

Næsten alle Federal Reserve's 12 distrikter meldte om lav økonomisk aktivitet i marts og begyndelsen af april, fremgår det onsdag af centralbankens rapport om økonomiens tilstand, den såkaldte Beige Book.

Forbrugerne fortsatte med at bruge penge på biler og nye huse, om end Fed tilføjede, at der blev brugt færre penge på dyre sportsbiler og luksusbiler.

Detailbranchen i de fleste af distrikterne venter kun små stigninger i salget i de kommende måneder.

Arbejdsmarkedet er blevet lidt slappere i perioden samtidig med, at lønpresset er aftaget. Fed oplyste, at meget af industriens lageropbygning er på vej ned på grund af nedskæringer i produktionen.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder