Feds Kashkari: Regeringsnedlukning og strejke kan reducere inflationen

Udgivet den 28-09-2023  |  kl. 06:34  |  

Neel Kashkari, som er chef for Federal Reserves afdeling i Minneapolis, er ellers fortaler for endnu et renteløft fra centralbankens side i år, men en truende regeringsnedlukning og en storstrejke hos de amerikanske bilkæmper i Detroit kan betyde, at Federal Reserves arbejde er færdiggjort tidligere.

- Hvis de her negative scenarier rammer den amerikanske økonomi, skal vi måske gøre mindre med vores pengepolitik for at bringe inflationen ned til 2,0 pct., fordi regeringsnedlukningen og bilstrejken muligvis kan bremse økonomien for os, siger Neel Kashkari i et interview med CNN, skriver Bloomberg News.

- Jeg håber ikke på det, men der er en sammenhæng her.

Neel Kashkari har i en frisk analyse peget på en sandsynlighed på 60 pct. for, at centralbanken kan få kerneinflationen ned til målet på 2,0 pct. om året uden at udløse en alvorlig tilbagegang i økonomien.

I det andet scenario, med 40 pct. sandsynlighed, skal banken hæve renten yderligere for at få bugt med inflationen, og det vil sætte sig yderligere i væksten.

- Hvis vores renteforhøjelser ikke bremser økonomien på den måde, vi venter det, så er der en risiko for, at vi må gå endnu højere.

Neel Kashkari, der i 2023 har stemmeret i renteudvalget, fortalte i et andet interview tidligere på ugen, at han er en af de 12 medlemmer af chefgruppen, som i sidste uge indikerede, at et renteløft mere i år vil blive nødvendigt.

I USA tælles der ned til søndag, når kalenderbladet vender over til oktober, og en lang række statsansatte måske bliver sendt hjem uden løn.

For lige nu er der endnu ikke vedtaget et nyt statsbudget for det budgetår, som starter med oktober. Politikerne i Washington kan nemlig ikke blive enige om en aftale. Og hvis ikke de som minimum vedtager midlertidige tiltag, så er der reelt ikke lovmæssig finansiering til at afholde udgifter, herunder løn.

Samtidig strejker tusindvis af arbejdere hos de store bilfabrikanter i USA, hvorfor produktionen står stille.

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:53 Europa/aktier: Grøn dag med fart på bilproducenterne
17:20 Novo-rival lancerer Victoza-kopi i USA
17:03 Mandagens obligationer: Lille rentestigning trods svag tysk IFO-erhvervstillid
17:03 Mandagens aktier: Zealand fortsatte rekordstimen i stærkt C25
16:17 Eli Lillys detaljerede Zepbound-data presser igen producent af søvnapnøudstyr
15:39 Amerikansk firma køber fragtmægler af UPS: Begge aktier stiger
15:38 USA/åbning: Nvidias fortsatte nedtur lægger dæmper på aktieoptimismen
15:08 Valuta: Dollar er fortsat tæt på otte ugers højdepunkt trods svækkelse
15:06 Kinesisk onlinemodegigant indlevede ansøgning om børsnotering i London tidligt i juni
14:29 Zalando falder på vækstbekymring: Storbank sænker anbefaling
14:25 USA/tendens: Nvidia går ny rød dag i møde efter kortvarig plads i toppen
14:06 Tørlastindeks falder 1,2 pct. til 1973 point
13:53 Amerikansk logistikgigant gør årsstatus tirsdag: Et pejlemærke for økonomisk aktivitet
13:17 Europa/aktier: Bilproducenter er godt kørende efter udsigt til forhandlinger om afgifter
12:47 Nvidia fortsætter nedtur: Kurs mod tredje dag i rødt og fald på 300 mia. i markedsværdi
12:27 A&O køber onlinebutik for arbejdstøj: Omsætter for omkring 260 mio. kr.
11:40 Obligationer/middag: Renterne vender rundt til lille stigning
11:18 Aktier/middag: Zealand og NKT fortsætter himmelfarten efter analytikernyt
11:10 Carlsbergs britiske opkøbsmål sendes op: Pepsico vil ikke stille sig i vejen
10:46 Apple får advarsel af EU for misbrug af markedsdominans