Fjordbank Mors udbyder aktier til 55 kr

Udgivet den 01-12-2010  |  kl. 14:19  |  

Fjordbank Mors udbyder op til 2.494.515 stk. nye aktier til kurs DKK 55 pr. aktie. Det sker med fortegningsret for bankens eksisterende aktionærer.

Det fremgår af en børsmeddelelse.

Bruttoprovenuet på forventeligt 137,2 mio.kr. kal efter fradrag af omkostninger anvendes til at styrke fundamentet for bankens finansielle tilstand, således at der både er et solidt kapitalberedskab til at modstå en eventuel fortsat lavkonjunktur og en mulighed for at kunne forfølge fremtidige markedsmuligheder. En betydelig del af udbuddet er garanteret ved ubetinget tegningstilsagn og garantiaftaler om tegning, blandt andet fra Bankens største aktionær, Morsø Sparekasse Fonden.

Bestyrelsen for Fjordbank Mors har i dag truffet beslutning om, at udnytte den i vedtægterne § 4.1 fastsatte bemyndigelse til at udvide bankens aktiekapital. Fjordbank Mors offentliggør således i dag et prospekt i forbindelse med udbud af aktier med fortegningsret for Bankens eksisterende aktionærer.

Udbuddet omfatter op til 2.494.515 stk. nye aktier a nominelt DKK 20, der udbydes i forholdet 2:1 (det vil sige at der for hver eksisterende aktie tildeles én (1) tegningsret, og der skal anvendes to (2) tegningsretter for at tegne én (1) ny aktie). Tegningskursen er fastsat til DKK 55 pr. aktie.

Såfremt udbuddet fuldtegnes, udgør bruttoprovenuet DKK 137,2 mio. og nettoprovenuet ca. DKK 130,4 mio. efter fradrag af omkostninger. En betydelig del af udbuddet er garanteret ved ubetinget tegningstilsagn på DKK 45 mio. fra bankens største aktionær, Morsø Sparekasse Fonden, ligesom fire øvrige aktionærer i banken garanterer tegning af nye aktier for i alt DKK 12 mio. De sidstnævnte fire aktionærers forpligtelse reduceres, når der samlet set tegnes nye aktier for DKK 63 mio. og forpligtelsen ophører helt, når der tegnes nye aktier for mere end DKK 75 mio.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

10:17 Nilfisk taber næsten 400 mio. kr. i børsværdi efter nedjustering
10:05 Tysk erhvervstillid lander højere end ventet i oktober
09:17 Aktier/åbning: Stigende spotrater sender Mærsk op - Nilfisk og Better Colletive i nedtur
09:11 Mærsk-aktierne springer op efter stigning i vigtigt rateindeks
08:53 Obligationer/åbning: Stilstand frem mod tyske tillidstal
08:46 Fragtskibsejer betaler 100 mio. dollar efter at have forårsaget brokollaps i Baltimore
08:45 Better Collective får sænket anbefaling hos Nordea - aktiehistorien er i limbo
08:41 Mercedes-Benz skuffer stort og varsler effektiviseringer og besparelser
08:25 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod ugentlig stigning på uro i Mellemøsten
08:18 FLSmidth-branchefælle ser stærk efterspørgsel på mineudstyr forsætte
08:02 Aktier/tendens: Nilfisk og Better Collective i krydsild i ventet rød handelsstart
07:41 Mercedes-Benz skuffer stort og varsler effektiviseringer og besparelser
06:56 Inflationen i Tokyo rammer under centralbankens målsætning for første gang i fem måneder
06:50 Obligationer/tendens: Stille start i vente - fokus rettes mod de tyske naboer
06:39 Valuta: Dollar viger fra tre måneders top
06:38 DSV får højere kursmål hos JPMorgan
06:35 Better Collective nedjusterer forventningerne - amerikanske partnere trækker ned
06:35 Nilfisk nedjusterer kraftigt efter sløjt tredje kvartal med negativ vækst
06:35 Belgisk centralbankchef ser diskussion om stor rentenedsættelse som malplaceret
06:34 Asien: Gode takter i kinesiske aktier mens der er fald i Tokyo