Flot forsikringsresultat til Alm. Brand

Udgivet den 28-02-2012  |  kl. 08:49  |  

Alm. Brand kom tirsdag morgen med regnskab for 2011, og det var med meldinger om en pæn udvikling i forsikrings- og pensionsforretningen. Til gengæld skæmmer store nedskrivninger på udlån bankforretningen og det samlede resultat. Koncernen beretter dog om en ny metode, hvorpå nedskrivninger beregnes, hvilket får en del af skylden. For 2012 forventer koncernen et overskud før tab på nedskrivninger.

De samlede indtægter for Alm. Brand-koncernen blev i 2011 på 7,2 mia. kr. mod 7,3 mia. kr. et år tidligere. Det var specielt forretningen for skadeforsikringer, der trak positivt op med en omsætning på 4,8 mia. kr., hvilket var en mindre stigning fra 2010.

I forretningen for skadeforsikringer blev combined ratio på 92,3 pct., hvilket var bedre end de udmeldte forventninger på 93 pct. ved aflæggelsen af regnskabet for tredje kvartal. Her blev forventningerne til combined ratio endda opjusteret fra 94 pct. til 93 pct. Jo lavere combined ratio, jo bedre er det for forsikringsdelen, idet tallet afspejler indtjeningen i forretningen.

I bankforretningen blev nedskrivninger på udlån den helt store skurk. Alm. Brand skriver i regnskabet, at man har indført en ny metode for nedskrivninger, hvilket bevirkede, at selskabet tog ekstra tab på udlån på cirka 400 mio. kr. Det betød, at resultatet før tab og nedskrivninger hos Alm. Brand på 393 mio. kr. blev konverteret til et faktisk resultat før skat på minus 601 mio. kr.

- Banken havde allerede reserveret kapital på solvensbehovet til at imødegå dette, hvorved effekten på bankens samlede kapital er beskeden. Den anvendte metode forventes at blive i overensstemmelse med Finanstilsynets kommende beregningsmetode, skriver Alm. Brand i regnskabet.

I alt udgjorde tab på kursreguleringer og nedskrivninger på udlån en negativ post knap 1 mia. kr. i bankforretningen.

For 2012 forventer selskabet et resultat før tab og nedskrivninger på 450 mio. kr.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder

17:01 Tirsdagens obligationer: Statspapirer var "sikker havn" på dag med Mellemøst-bekymring
16:31 Iransk missiltrussel får frygt-indekset til at stige stejlt og aktierne til at falde
16:17 Boeing overvejer gigantisk aktiesalg: Vil rejse mindst 10 mia. dollar
16:08 Vigtig amerikansk indikator for aktiviteten i industrien skuffer
16:02 Flere ledige stillinger på jobmarkedet i USA i august
15:48 USA/åbning: Apple tynger og rød aktiestart i New York
15:20 Mærsk i fokus på grund havnestrejke i USA: Et bump på vejen mod faldende fragtrater mener Sydbank
14:51 USA/tendens: Aktier står til at falde før ugens første jobtal
14:25 Baltic Dry-indekset falder 2,6 pct.
14:07 Apple ser lavere efterspørgsel efter ny iPhone vurderer storbank - aktien dykker
13:48 Europa/aktier: Tysk kemikaliekoncern stryger op efter købstilbud
11:39 Obligationer/middag: Laveste tiårige rente i to år efter opbremsning i inflationen
11:27 Inflation går under 2 pct. for første gang i tre år: Økonomer spår lavere renter
11:24 Aktier/middag: Revanche til de defensive anført af Novo mens Mærsk og Vestas falder
09:52 Mærsk-aktien udsat for gevinsthjemtagning efter stærk periode
09:27 DNB ser uforløst potentiale i NTG efter køb af tysk selskab
09:23 Aktier/åbning: Novo til tops - Mærsk, DSV og Vestas i den tunge ende
08:58 Obligationer/åbning: Stort set uændret åbning frem mod eurozone-tal
08:44 DNB ser uforløst potentiale i NTG og hæver kursmålet
08:41 Råvarer: Olieprisen er stabil da bekymring for efterspørgslen opvejer risiko i Mellemøsten