FLS Aerospace-direktør fratræder

Udgivet den 09-01-2002  |  kl. 14:41  |  

Stephen Henderson fratræder sin stilling som adm. direktør i FLS Aerospace ved udgangen af januar 2002, idet han ønsker at tilbringe mere tid med sin familie i USA, fremgik det onsdag af en fondsbørsmeddelelse. Stephen Henderson fortsætter dog som medlem af selskabets bestyrelse.

Bestyrelsen anerkender den store indsats, Stephen Henderson har ydet i de knap to år, han var ansat i virksomheden, og hvor han stod bag den restrukturering, der nu har øget effektiviteten og lønsomheden i alle dele af organisationen.

Mike Humphreys udnævnes til agerende administrerende direktør, indtil en ny adm. direktør kan tiltræde. Mike Humphreys vil sammen med FLS Aerospaces øvrige ledelse fortsætte bestræbelserne mod en lønsom virksomhed og gennemføre de nødvendige tilpasninger som tidligere annonceret. Mike Humphreys, 37 år, er ingeniør og uddannet inden for luftfartsteknik. Han har været i branchen i mere end 15 år, heraf de sidste 9 år i FLS Aerospace, hvor han har deltaget aktivt i virksomhedens kraftige turnaround gennem de seneste 18 måneder.

Posten som adm. direktør i FLS Aerospace vil blive genbesat snarest muligt. Der føres p.t. samtaler med flere kandidater, og en aftale ventes indgået i løbet af kort tid.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:39 DFDS-topchef: Finansiel præstation i Ekol-handel blandt årsagerne til aflyst køb
09:25 Aktier/åbning: Lidt højere marked med flotte plusser til GN, Novonesis og Genmab
09:14 Novonesis overrasker med oppræcisering i stærkt tredje kvartal
09:08 Ambus kursmål skåret til 130 kr. efter regnskab hos Redburn
09:06 Obligationer/åbning: Stort set uændret rente på dag med rentemøder
09:02 DFDS' Torben Carlsen ser først økonomisk afmatning i Europa vende i 2025
08:58 Torm fortsætter vækst og betaler udbytte - men lavere fragtpriser giver nedjustering
08:45 Vestas får sænket anbefaling af Bank of America efter Trump-sejr og regnskab
08:31 GN-topchef: Vi når formentlig ikke vending til positivt marked i Enterprise i år
08:31 Aktier/tendens: Ny stime af regnskaber - opjustering fra Novonesis, Genmab, men GN sænker
08:23 Gubra vender driftsindtjeningen til plus i tredje kvartal drevet af fedme
07:49 DFDS' fragtmængder og passagerantal hjulpet af rutetilgang
07:45 Korr: Obligationer/tendens: Udsigt til uændret åbning på dag med rentemøder
07:37 Genmabs lukning i USA indikerer positiv åbning
07:35 Zealand Pharma OVERBLIK Q3: Opmuntrende pipeline overskygger underskud
07:27 Obligationer/tendens: Udsigt til uændret åbning på dag med rentemøder
07:07 Genmabs kursmål sættes ned af amerikanske TD Cowen efter regnskab
07:05 Ørsteds kursmål sænkes hos HSBC efter regnskab og Trump-sejr
06:49 Pandora får løftet kursmålet hos JPMorgan efter regnskab
06:46 Råvarer: Oliepris dykker let på udsigt til Trump i Det Hvide Hus