FLS/CEO: Oprydning i Material Handling bag mørke marginer

Udgivet den 12-02-2013  |  kl. 09:12  |  

Divisionen Material Handling - tidligere Bulk Material - er det sorte får i tirsdagens koncernregnskab fra FLSmidth. Divisionen skæmmer resultaterne med en overskudsgrad på EBITA-niveau på minus 3,7 pct. på årsbasis og på minus 13,3 pct. i fjerde kvartal.

- Vi tog simpelthen en hensættelse i fjerde kvartal, så vi har fået genetableret risikohensættelser, forklarer koncernchefen Jørgen Huno Rasmussen.

Han erkender, at divisionen, som er koncernens yngste, har haft en håndfuld projekter, som har været taget på "for risikable vilkår, og som ikke har været håndteret tilstrækkeligt professionelt".

- Det er baggrunden for problemerne, og det har vi så gjort alt, hvad vi kunne, for at tage højde for i det gamle regnskab, og det er det, der er afspejlet i fjerde kvartal, siger koncernchefen.

FLSmidth har ved tidligere kvartalsregnskaber bedyret, at koncernledelsen vidste, hvad der skulle gøres i divisionen - og lovet at gøre det.

- Men vi har hele tiden sagt, at det ikke er noget, man gør "over natten". Det er en proces, der tager noget tid at opgradere en organisation og styrke den. Vi gør de rigtige ting, fastholder Jørgen Huno Rasmussen.

Men nu er koncernen færdig med at rydde op, lover han med et lille forbehold.

- Det forventer vi, men i en projektforretning kan man aldrig nogensinde garantere noget. Vi har gjort alt, hvad der er menneskeligt muligt for at sikre det, siger Jørgen Huno Rasmussen og fortsætter.

- Vi venter et "plus 0" i divisionen i år, og så vil vi se den være tilbage på banen i 2014, forudser han.

/ritzau/FINANS

Henning Nielsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

06:32 Valuta: Positionsjusteringer op til månedsskiftet dominerer
06:32 USA/T-bond: Marginalt rentefald på bomstille dag med fokus på vækst- og ledighedstal
06:32 USA/lukning: Tesla og Meta op i grønt marked - UPS og Comcast blødte i bund
06:30 Kalender med link - fredag den 31. januar
17:55 Europa/lukning: Tredje rekorddag efter kavalkade af regnskaber
17:09 Torsdagens obligationer: Sivende rente over dagen efter rentemøder
17:08 Torsdagens aktier: Nordea fik revanche men GN og Vestas tog toppen i positivt C25
17:05 Nationalbanken følger i hælene på ECB: Sænker renten med 25 basispoint
16:27 Lagarde værfer idé om at lade bitcoin indgå i centralbankers reserver af bordet
15:52 ECB-chef Lagarde om muligheden for stor rentenedsættelse: "50 blev ikke debatteret overhovedet"
15:45 USA/åbning: Især Tesla bidrager til positiv børsåbning
14:03 USA/tendens: Overvejende positive forventninger til endnu en regnskabstung handelsdag
13:38 ALK's tablet mod husstøvmideallergi får anbefaling af britisk lægemiddelråd
13:16 Europa/aktier: Stiler mod tredje rekorddag efter kavalkade af regnskaber
12:17 Obligationer/middag: Indledende rentefald udvides frem mod rentemøde
11:54 Aktier/middag: Svag opvind trods nedtur for Nordea og Ambu
11:31 DI om flad vækst i eurozonen: Giver plads til rentesænkninger fra ECB
11:15 Mærsk kan notere sig faldende priser på containerfragt
11:07 Techgiganters regnskaber får blandet modtagelse
10:58 Nordea topchef: Mindre aktietilbagekøbsprogrammer giver fleksibilitet til opkøb