FLSmidth: Metso skuffer i Q1 men fastholder forventninger - NY

Udgivet den 23-04-2013  |  kl. 11:24  |  

Finske Metso, der ligesom FLSmidth leverer udstyr til minesektoren, skuffer på såvel omsætning som indtjening med sit regnskab for første kvartal. Selskabet fastholder dog forventningerne til hele året.

Metso kom ud af første kvartal med et driftsresultat på 119 mio. euro, hvor forventningerne ifølge SME Direkt blandt analytikerne var 123 mio. euro. Omsætningen landede på 1590 mio. euro, mens der her var ventet 1682 mio. euro af analytikerne.

Selskabet modtog i årets første tre måneder nye ordrer til en værdi af 1584 mio. euro mod 1920 mio. euro i samme periode sidste år. Det svarer til et fald på 18 pct.

- Ordrer modtaget af serviceforretningen var på niveau med samme kvartal 2012 og var totalt på 873 mio. euro, hvilket svarer til 57 pct. af alle modtagne ordrer (881 mio. euro og 48 pct. i første kvartal 2012), skriver Metso i regnskabet.

Ved udgangen af første kvartal havde Metso en ordrebeholdning på 4558 mio. euro, hvilket er 16 pct. lavere end på samme tidspunkt sidste år.

Selskabet fastholder forventningerne om, at det justerede EBITDA-resultat for 2013 vil blive på niveau med 2012, og at omsætningen vil lande på 2012-niveau eller "en smule under."

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

06:32 USA/T-bond: Lange renter steg igen en spids - men de korte vendte rundt og faldt
06:32 USA/lukning: Teknologimastodonter trak for - bredt marked i første rekord siden juli
06:30 Kalender med link - fredag den 20. september
17:57 Europa/lukning: Amerikansk rentenedsættelse gav aktieoptur - tysk indeks sendt i rekord
17:50 Finansminister Yellen ser Feds rentenedsættelse som et positivt tegn
17:11 Torsdagens aktier: NKT endte i rekord efter amerikansk rentenedsættelse sendte indeks op
17:04 Torsdagens obligationer: Amerikansk rentenedsættelse gav skvulp og status quo i Danmark
16:53 Tysk ejendomsselskab på himmelflugt efter forbedret aftale fra moderselskab
15:58 Bavarians koppe- og mpoxvaccine bliver godkendt af EMA til unge
15:53 USA/åbning: Indeks sendes i rekord efter stor rentelettelse løfter risikolyst
15:51 Rentenedsættelser giver udsigt til øget potentiale for S&P 500-indekset spår BMO
15:44 Rockwools finansdirektør sælger aktier for 1,8 mio. kr.
15:08 Tyskland vil foretrække en børsnotering af forsyningsselskabet Uniper
14:54 Svenske SEB's finansdirektør træder tilbage
14:35 Amerikansk aktivitetsindeks overrasker positivt
14:33 USA: Færre nytilmeldte ledige end ventet
14:27 USA/tendens: Amerikanere byder op til aktiefest efter bekymringer er ryddet af vejen
14:12 Factset går grøn dag i møde efter opløftende regnskab
13:57 Mobileye indikeres 9 pct. højere efter Intel afviser salg af aktieandel
13:33 Europa/aktier: Amerikansk rentelettelse giver aktieoptur og sender tysk indeks i rekord