Folkeskolen mest populær vest for Storebælt
Blandt landets seks største kommuner har Aalborg med 74,2 pct. den største andel af 9. klasses elever indskrevet i folkeskolen. Det oplyser Danmarks Statistik.
Nogenlunde på samme niveau, og alle med en andel på over 70 pct., ligger tre andre store kommuner vest for Storebælt, nemlig Århus, Esbjerg og Odense. Derimod har både Frederiksberg og Københavns Kommune en tydeligt lavere andel med 66,2 pct. i Frederiksberg og 63,9 pct. i København.
Læs mere her http://www.dst.dk/nytudg/13968