Fondsbørsen vil ikke tage stilling i TDC-sagen

Udgivet den 23-02-2006  |  kl. 07:45  |  

Københavns Fondsbørs vurderer, at den foreslåede bestemmelse om tvangsindløsning i TDC’s vedtægter ikke er i strid med børsretten. Beskyttelse af mindretalsaktionærerne mod tvangsindløsning er et selskabsretligt spørgsmål, som må løses med udgangspunkt i Aktieselskabsloven. Det ligger uden for Fondsbørsens kompetence at tage stilling hertil, skriver Fondsbørsen i en pressemeddelelse.

På baggrund af den betydelige interesse og offentlige omtale finder Københavns Fondsbørs det rigtigst offentligt at præcisere sin holdning til den bestemmelse om tvangsindløsning, som er foreslået indført i vedtægterne for TDC.

Det er Københavns Fondsbørs’ vurdering, at der ikke er noget til hinder for, at TDC kan gennemføre de stillede ændringsforslag til vedtægterne angående indløsningsret i forhold til Værdipapirhandelsloven.

Det er naturligvis en forudsætning, at en sådan vedtægtsmæssig bestemmelse om tvangsindløsning lovligt kan gennemføres i forhold til selskabsretten, og at dens regler om mindretalsbeskyttelse ikke hindrer dette. Københavns Fondsbørs har ikke kompetence til at tage stilling til selskabsretlige forhold, og det er derfor op til myndighederne, om den foreslåede vedtægtsændring kan gennemføres i henhold til Aktieselskabsloven.

- TDC-sagen rejser tvivl om et væsentligt forhold af betydning for det danske aktiemarked, nemlig beskyttelsen af mindretalsaktionærerne. En usikkerhed, som er helt utilfredsstillende for et børsmarked, siger administrerende direktør for Københavns Fondsbørs Hans-Ole Jochumsen og fortsætter:

- Jeg vurderer, at den generelle opfattelse i markedet af mindretalsbestemmelsen er, at hvis en aktionær har 90 pct. af aktierne og stemmerne eller mere, så kan aktionæren tvangsindløse de resterende aktier. Hvis vedtægtsændringerne godkendes, giver det ikke nogen mening at tale om en 90 pct.-regel. Der kan stilles spørgsmålstegn ved, om det har været hensigten fra politisk hold at indføre en 90 pct.-regel, hvis den ingen virkning har for børsnoterede selskaber.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:52 Europa/lukning: Tysk kemikaliekoncern sendt op efter købstilbud
17:37 Samsung nærmer sig fyringsrunde i Sydøstasien og Australien
17:02 Tirsdagens aktier: Bekymring for situationen i Mellemøsten satte ekstra fart på nedturen
17:01 Tirsdagens obligationer: Statspapirer var "sikker havn" på dag med Mellemøst-bekymring
16:31 Iransk missiltrussel får frygt-indekset til at stige stejlt og aktierne til at falde
16:17 Boeing overvejer gigantisk aktiesalg: Vil rejse mindst 10 mia. dollar
16:08 Vigtig amerikansk indikator for aktiviteten i industrien skuffer
16:02 Flere ledige stillinger på jobmarkedet i USA i august
15:48 USA/åbning: Apple tynger og rød aktiestart i New York
15:20 Mærsk i fokus på grund havnestrejke i USA: Et bump på vejen mod faldende fragtrater mener Sydbank
14:51 USA/tendens: Aktier står til at falde før ugens første jobtal
14:25 Baltic Dry-indekset falder 2,6 pct.
14:07 Apple ser lavere efterspørgsel efter ny iPhone vurderer storbank - aktien dykker
13:48 Europa/aktier: Tysk kemikaliekoncern stryger op efter købstilbud
11:39 Obligationer/middag: Laveste tiårige rente i to år efter opbremsning i inflationen
11:27 Inflation går under 2 pct. for første gang i tre år: Økonomer spår lavere renter
11:24 Aktier/middag: Revanche til de defensive anført af Novo mens Mærsk og Vestas falder
09:52 Mærsk-aktien udsat for gevinsthjemtagning efter stærk periode
09:27 DNB ser uforløst potentiale i NTG efter køb af tysk selskab
09:23 Aktier/åbning: Novo til tops - Mærsk, DSV og Vestas i den tunge ende