Forbrugerombudsmanden stævner DiBa Bank i 22 sager om formueforvaltning

Udgivet den 02-09-2011  |  kl. 10:14  |  

Forbrugerombudsmanden har på vegne af en række forbrugere stævnet DiBa Bank A/S i 22 sager. Forbrugerne har alle fået medhold af Pengeinstitutankenævnet i, at banken ikke burde have investeret deres penge i de såkaldte Scandinotes og Kalvebod obligationer som sket, men DiBa Bank har ikke ønsket at følge afgørelserne.

Forbrugerombudsmanden vil have rettens ord for, at DiBa Bank A/S skal dække det tab, som forbrugerne har lidt ved, at banken investerede en for stor del af deres midler i de ovennævnte obligationer.

Det sker, efter at Pengeinstitutankenævnets har truffet en række afgørelser om, at det var i strid med forbrugernes ønske om en investering med lav risiko, at banken i forbindelse med den formueplejeaftale, som forbrugerne havde med banken, investerede en så stor andel af deres midler i Scandinotes og Kalvebod obligationer, som det var tilfældet. Pengeinstitutankenævnet fandt derfor, at banken skal tilbagekøbe obligationerne.

DiBa Bank A/S er ikke enig i disse afgørelser og har ikke ønsket at efterleve dem. Bankkunderne har derfor henvendt sig til Forbrugerombudsmanden for at få hjælp. Dette har nu resulteret i, at Forbrugerombudsmanden har udtaget stævning i 22 sager, idet Forbrugerombudsmanden er enig i Pengeinstitutankenævnets afgørelser. Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at sagerne er af principiel karakter, da de kan få betydning for andre kunders sager.

Da der allerede verserer en lignende sag for Østre Landsret, hvori Forbrugerombudsmanden er indtrådt til støtte for forbrugeren, og da Forbrugerombudsmanden i øvrigt mener, at sagerne er principielle, vil Forbrugerombudsmanden forsøge at få sagerne henvist til behandling i Østre Landsret.

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:30 Kalender med link - torsdag den 14. november
17:58 Gubra melder om positive resultater fra fase 1-studie med fedmebehandling
17:47 Europa/aktier: Siemens Energy, RWE og Just Eat trak tungt Stoxx 600 mod nul
17:05 Onsdagens aktier: Lundbeck festede mens C25 igen var præget af begravelsesstemning
17:00 Onsdagens obligationer: Mindre rentestigning efter amerikansk inflationsrapport
16:11 Freetrailer indgår ny strategisk forsikringsaftale med Tryg
15:38 USA/åbning: Igen grønt på menuen efter inflationsrapport uden negative overraskelser
15:12 Tørlastindekset Baltic Dry falder marginalt efter seks dage med stigninger
14:51 Vestas afskediger 90 medarbejdere i Danmark - de fleste i Aarhus
14:48 Aktier får et mindre løft efter amerikansk inflationsrapport uden negative overraskelser
14:44 Vestas afskediger 90 medarbejdere i Danmark
14:33 Den amerikanske inflation landede helt som ventet i oktober
14:13 Jeudan fastholder forventninger efter kvartal med rentepåvirkninger
14:12 USA/tendens: Små fald i sigte før vigtig inflationsrapport med Spotify i feststemning
13:56 Unibrew-direktør ser risiko ved stigende lønninger - men kan også blive fordel
13:43 Europa/middag: Nedtur begrænset af flyvende Siemens Energy
13:21 Unibrew-direktør: Sjældent "normalt" år baner vej for flere solgte øl og bedre indtjening
12:45 Skako bekræfter foreløbige kvartalstal og gentager justerede forventninger
12:41 FLSmidths regnskab øger tiltroen fra Danske Bank: Kursmål løftes til 440 kr.
12:06 Unibrew-finansdirektør: Sjældent "normalt" år baner vejen for bedre indtjening