Forskere knækker TDC's digitale signatur
Et nyt forskningspapir fra Kina sætter et stort spørgsmålstegn ved sikkerheden i krypterings-algoritmen SHA-1 (Secure Hash Algorithm), der betragtes som en international standard og danner grundlag for TDC's digitale signatur og Net-ID fra PBS. Det skriver it-avisen ComON.
Forskerne Xiaoyun Wang, Yiqun Lisa Yin og Hongbo Yu (primært fra Shandong University i Kina) har fundet en metode, som reducerer antallet af beregninger, der kræves for at knække SHA-1 med faktor 2.048. Det fortæller den anerkendte sikkerhedsekspert Bruce Schneier i sin blog.
Det kinesiske forskningspapir er endnu ikke offentliggjort, men Bruce Schneier antyder, at han har haft lejlighed til at gennemgå de kinesiske data. Han understreger dog samtidig, at det endnu er for tidligt at sige, om angrebsmetoden fungerer i praksis.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1183
- næste ›