Franske renter i største todagsstigning siden pandemien efter tvivl om Macrons fremtid

Udgivet den 11-06-2024  |  kl. 13:55  |  

De franske obligationer fortsætter tirsdag nedturen, hvilket har ført til den største stigning på to dage i renterne siden pandemien, da rygterne flyver omkring præsident Emmanuel Macrons fremtid efter hans beslutning om at udskrive et hurtigt valg.

Nogle markedsdeltagere peger på spekulationer om, at Macron forbereder sig på at annoncere sin tilbagetræden, hvilket hurtigt er blevet afvist af en person tæt på præsidenten, skriver Bloomberg News.

Den franske præsident har annonceret en pressekonference på onsdag for at redegøre for sin kampagne, tilføjer personen.

Renten på den toneangivende tiårige franske statsobligation stiger 10 basispoint til 3,32 pct., og efter mandagens løft på 12 basispoint er renten på vej mod den største stigning på to dage siden pandemiens værste hærgen på børserne i marts 2020.

Udsalget i de franske obligationer har udvidet spændet til den tilsvarende tyske statsobligation, der tirsdag ligger med et marginalt fald i 2,66 pct.

Dermed er rentespændet mellem de to tiårige statsobligationer øget til 66 basispoint, hvilket også er det største spænd siden marts 2020.

Bevægelsen i de franske obligationer er usædvanlig, da de er blandt de mest likvide på det europæiske marked, og da de normalt ses som de næstmest sikre efter de tyske obligationer.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  macro❯  Frankrig❯ 

Seneste nyheder

08:06 Aktier/tendens: Udsigt til svagt positiv dag frem mod USA-tal
07:54 Råvarer: Oliepriserne på vej mod fjerde uge i træk med stigninger
07:10 KORR: Mærsk kan se negative takter hos de asiatiske konkurrenter fredag
07:07 Obligationer/tendens: Udsigt til stille uændret åbning op til jobrapport
06:38 Asien: Investorerne sikrer de seneste dages gevinster inden amerikansk jobrapport
06:35 Labour sikrer sig flertal i Storbritannien: Pundet er let styrket og aktiefutures stiger
06:34 Carlsberg får skåret kursmålet med knap 5 pct. hos Goldman Sachs
06:34 Mærsk kan se positive takter hos de asiatiske konkurrenter fredag
06:34 Ennogie realiserer største ordreoptag i over et år
06:32 Asien: Investorerne sikrer de seneste dages gevinster inden amerikansk jobrapport
06:32 Valuta: Politiske valg og kommende økonomiske data giver sidelæns handel
06:32 USA/T-bond: Kun marginale udsving op til fredagens vigitge jobtal
06:32 USA/lukning: Marginale ændringer i futuresmarkedet inden jobrapport
06:30 Kalender med link - fredag den 5. juli
17:53 Ringkjøbing Landbobank får flere påbud efter tilsynsbesøg
17:49 Europa/aktier: Stigninger på britisk valgdag, men mest til tyske Continental
17:31 Fransk højreparti er langt fra flertal i meningsmålinger
17:15 Nvidia ses sælge for gigantisk milliardbeløb i Kina i år trods amerikanske restriktioner
17:05 Torsdagens aktier: Zealand igen i rekord i plusmarked med usikkerhed under overfladen
17:01 Torsdagens obligationer: Renten stod tæt på stille på fridag i USA og før jobrapport