Fredagens danske avisuddrag med Nordea, Coloplast og FLSmidth
BØRSEN:
NORDEA BREMSER FILIALLUKNINGER EFTER KUNDEFLUGT
Den nordiske storbank Nordea har mistet 25.000 danske kunder på et år, og topchef i banken, Casper von Koskull, kalder kundetilfredsheden for uacceptabel. For at sætte prop i kundeflugten og øge serviceniveauet vil banken fremover holde igen med filiallukninger. (Forside + side 6-7)
CARLSBERG OG ROYAL UNIBREW ANKLAGET FOR KARTELDANNELSE
Bryggerierne Carlsberg og Royal Unibrew anklages for at have kordineret priser og leverancer i Grønland. Lokalt bryggeri står bag anklagen. (Side 10)
STATEN PØNSER PÅ BILLIGERE ADGANG TIL NORDSØEN
Til kommende budrunde af efterforskningslicenser i Nordsøen overvejer staten at lempe kapitalkrav. Målet er at tiltrække investeringer. (Side 12)
COLOPLASTS VÆKST I USA SKAL OP I TEMPO
Lagernedbringelse og myndighedstjek har holdt væksten nede i USA. Coloplasts kvartalstal skal vise, om væksten er på sporet igen. (Side 13)
REALKREDITTEN ADVARER MOD LOFT PÅ FLYTTEGEBYR
En ny politisk aftale vil sætte loft over gebyrerne, når en kunde skifter lån. Konkurrencen begrænses, siger Finansdanmark. Forbrugerrådet Tænk er uenig. (Side 19)
TDC: DROPPER DI OG SKIFTER TIL KONKURRENT
Telegiganten TDC skifter opsigtsvækkende arbejdsgiverforening fra DI til hovedkonkurrenten Dansk Erhverv. Det er et tilvalg af Dansk Erhverv, siger TDC-chef. (Side 20-21)
EFTER BREXIT: STYRK KONTAKTEN TIL TYSKLAND
Brexit ryster tysk erhvervsliv, og det kan få følger for danske underleverandører. Skærp derfor kontakten til tyske kunder nu, anbefaler danske og tyske eksperter. (Side 24-25)
BERLINGSKE BUSINESS:
STAVNSBUNDNE BOLIGEJERE FÅR HJÆLP AF POLITIKERE
Op mod 50.000 boligejere får en hjælpende hånd af politikerne, så de endelig for mulighed for at skifte realkreditinstitut eller bank. Det sker som et led i en hjælpepakke, der skal øge konkurrencen på boliglån. (Forside + side 6-7).
DRONESKOLE KLAGER TIL EU OVER STATSSTØTTE
Selskabet bag Odense Lufthavn og en central partner i regeringens ambitiøse dronestrategi har misbrugt offentlige midler, lyder de hårde anklager fra Mydroneacademy. Virksomheden har klaget til EU-kommissionen over den påståede ulovlige statsstøtte. (Side 4-5)
25.000 UTILFREDSE PRIVATKUNDER HAR VENDT NORDEA RYGGEN
Storbanken Nordea har godt styr på de finansielle resultater, men det halter gevaldigt på kundesiden. Kunden skal være i fokus i alt, hvad banken gør nu, siger ledelsen. (Side 8)
CEMENTFIRMAER HAR KRONEDE DAGE UNDER TRUMP
Investorerne belønner cementfirmaer, der ligner vindere i forbindelse med Trumps planer om en grænsemur mellem USA og Mexico. Danske FLSmidth ser store muligheder i de bebudede infrastrukturinvesteringer. (Side 10-11)
FIREDOBLING AF HAVVINDMØLLER VENTER FORUDE - MEN BRANCHEN VIL HAVE MERE
Vindbranchens europæiske organisation forventer en betragtelig udbygning af vindenergi på kontinentet de næste 15 år. En firedobling venter forude, men det er ikke nok, hvis Europa fortsat vil have billigere havvind, lyder det. (Side 15)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV:
PENSIONSKASSER HÆLDER MILLIARDER I HOTELBYGGERIER
Den solide vækst i hotelbranchen i især hovedstaden har fået pensionskasserne til at åbne pengetankene og investere milliarder af kroner i hotelprojekter. (Forside + side 6-7)
NORDEAS TOPCHEF ER FORSIGTIG OPTIMIST
Casper von Koskull går ikke for meget op i den politiske usikkerhed, for alverdens forudsigelser holder alligevel ikke stik. (Side 4)
STATSLIGE FONDE MISTER MILLIARDER
Statslige fonde, som skal støtte iværksætteres og små virksomheders innovative idéer, er siden 2010 blevet halveret. DI kritiserer udviklingen. (Side 10)
SVAGT SALG I MANGE TØJBUTIKKER RAMMER HÅRDT I MODEBRANCHEN
Nye tal viser, at engrossalget fra tøjbranchen her i landet ligger fladt. Samtidig kører en stor del af modebutikkerne med underskud. (Side 12)
SKYHØJE FORHÅBNINGER FOR BANKERNE
Bankerne er nogle af dem, der er steget mest de seneste måneder, men det er også bankerne, der står til massiv indtjeningsfremgang i de kommende år, hvis alt går vel. (Side 14-15)
/ritzau/FINANS
Tags: newspaper❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1183
- næste ›