Fredagens internationale avisuddrag med Apple, Samsung og Isis

Udgivet den 20-02-2015  |  kl. 07:48  |  

FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):

PENTAGON VIL GENEROBRE IRAKISK STORBY FRA ISIS

Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, afslører torsdag, at det vil støtte en irakisk anført generobring af Iraks næststørste by, Mosul. En hær bestående af 20.000 irakere og kurdere med amerikansk støtte i ryggen, er således ved at forberede sig på et slag mod terrorgruppen Isis, der overtog kontrol af Mosul sidste år. (PENTAGON REVEALS PLANS TO RETAQKE MOSUL FROM ISIS)

BRANDICOURT NY TOPCHEF I SANOFI

Den franske medicinalgigant Sanofi har efter fire måneders søgning udpeget Olivier Brandicourt til at overtage posten som adm. direktør efter Chris Viehbacker. Brandicourt har længe været rygtet til Sanofi. (SANOFI APPOINTS BRANDICOURT AS CEO)

GRÆKENLANDSFORHANDLINGER SPIDSER TIL EFTER TYSK "NEIN"

Tyskland måtte torsdag sige pænt nej tak til Grækenlands forslag om at forlænge den nuværende økonomiske redningspakke med seks måneder. Således kan den græske skæbne blive afgjort fredag, hvor EU's finansministre mødes i Bruxelles, og spotlightet særligt er fokuseret på Tyskland og Grækenland. (GERMANS REBUFF GREEK 'TROJAN HORSE')

SÅRBAR LENOVO-SOFTWARE TRUKKET TILBAGE

Lenovo, som målt på solgte enheder er verdens største computerproducent, er blevet tvunget til at deaktivere sin kontroversielle software, Superfish, da programmet angiveligt er særligt sårbar over for hackerangreb. (LENOVO UNDER FIRE AS ADWARE LEAVES LAPTOPS VULNERAQBLE TO HACKING)

OBAMA: ISIS ER IKKE DET SAMME SOM ISLAM

Torsdag forsøgte præsident Barack Obama i en religionsdebat at adskille terrorfrygten fra religion. "Isis er ikke Islam", udtalte han i den forbindelse. Ifølge præsidenten er den største fejl USA kan begå at skabe et "sammenstød mellem civilisationer". (ISIS IS NOT ISLAM, SAYS OBAMA)

WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):

ANTALLET AF WALL STREET-ANSATTE DYKKER IGEN

Mens lønningerne på Wall Street er stødt stigende, falder det samlede antal medarbejdere i branchen. Strammere regler i finanssektoren har trimmet 4 pct. af investeringsbankernes medarbejderstab, mens faldet på globalt plan er hele 20 pct. siden 2010. (WALL STREET STAFFING FALLS AGAIN)

AIR FRANCE-KLM HOLDER IGEN MED INVESTERINGSPLANER

Den fransk-hollandske flysammenslutning Air France-KLM kunne torsdag annoncere en stigning i nettoresultatet i fjerde kvartal. Dog vil selskabet holde igen med investeringsplaner for hele 680 mio. dollar, svarende til 4445 mio. kr., over de næste to år som følge af et turbulent økonomisk miljø i Europa. (AIR FRANCE-KLM PROFIT RISES, SCALES BACK INVESTMENT PLANS)

NESTLÉ: LAVESTE VÆKST SIDEN 2009

Fødevaregiganten Nestlé kunne torsdag rapportere om den laveste vækstrate siden 2009 og advarede i den forbindelse aktionærerne om, at 2015 vil blive et hårdt år, hvor forbrugertilliden i Europa er skrantende og vækstraterne i Kina er nedadgående. (NESTLÉ SALES GROWTH IS SLOWEST SINCE 2009)

THE GUARDIAN ( WWW.GUARDIAN.CO.UK ):

WALMART VIL GIVE LØNSTIGNING TIL 500.000 MEDARBEJDERE

Den amerikanske detailhandel Walmart vil øge grundlønnen for 500.000 ansatte over det næste halve år. 40 pct. af de ansatte kan se frem til at være sikret en timeløn på mindst 9 dollar i timen, hvilket er 1,75 dollar over mindstelønnen. (WALMART TO BOOST PAY FOR HALF A MILLION WORKERS)

THE TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK)

BRITISH GAS: OLIEPRISERNE VIL FORBLIVE LAVE INDTIL 2017

British Gas spår, at de nuværende lave oliepriser forbliver lave indtil 2017, og at der er potentiale for, at selskabet vil skære yderligere i husholdningernes gaspriserne. (LOW PRICES ARE HERE TO STAY UNTIL 2017, SAYS BRITISH GAS)

SAMSUNG I KAMP MOD APPLES BETALINGSSYSTEM

Samsung går nu i krig mod Apples betalingservice, Apple Pay, der nogenlunde svarer til danske Mobile Pay. Samsung har således købt opstartsselskabet LoopPay, der skal tage kampen op med Apple, og det ventes, at systemet er kompatibelt med 90 pct. af de eksisterende betalingskanaler. (SAMSUNG TAKES ON APPLE PAY BY SNAPPING UP LOOPPAY)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK)

RYGTE: SNAPCHAT OPRUSTER

Ifølge en række kilder skal pengekassen hos selskabet bag den populære app Snapchat spædes gevaldigt op. Snapchat vil rejse 500 mio. dollar i en transaktion, der værdisætter selskabet omkring 19 mia. dollar. (SNAPCHAT SAID TO BE RAISING NEW FUNDS FOR A $19BN VALUATION)

DAGENS NÆRINGSLIV (WWW.DN.NO)

APPLE KLAR MED TESLA-UDFORDRER I 2020

Apple er ifølge Bloomberg længere med sine bilplaner end ventet. Elektronikgiganten er angiveligt allerede klar med en elbil i 2020, som skal udfordre Tesla, der er pioner inden for branchen. (APPLE-VIL I 2020)

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

10:15 Carlsberg aktie dykker 8 pct. efter afvist bud - analytikere peger på årsager
10:01 Carlsberg har fået afvist bud på 27 mia. kr. på britisk læskedrikproducent
09:56 Analytiker: Tyske og franske aktivitetstal peger på afkøling
09:41 Carlsberg har fået afvist bud på britisk læskedrikproducent
09:36 Tyske aktivitetsindeks skuffer med fald i juni
09:28 Analytikere stemmer i med topchef: Zealands nye fedmedata viser "klar vinder"
09:19 Aktier/åbning: Zealand tager tigerspring på data - Carlsberg i bund på floppet tilbud
09:17 Carlsberg har fået afvist bud på britisk læskedrikproducent
09:10 Spotpriserne på containerfragt fortsætter frem for 11. uge i træk
08:45 Obligationer/åbning: Renten falder forud for aktivitetsmålinger
08:33 Zealand får løftet kursmål hos Kempen efter fedmedata
08:25 Råvarer: Olieprisen stiger for anden uge i træk på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:55 Aktier/tendens: Zealand Pharma i centrum efter vægttabsnyt i afventende marked
07:30 Nordnet forudser stigning til Zealand efter nye fedmedata
06:59 Obligationer/tendens: RMI-målinger kommer til at sætte retningen
06:54 Japansk inflation fortsætter frem mens kerneinflation aftager en anelse
06:34 Mærsk får skåret kursmålet hos SEB
06:34 Zealands kursmål får markant løft hos amerikansk storbank
06:34 Zealand om vægttabshåb: Vi er nødt til at have en stor farmavirksomhed med som partner
06:34 Zealands topchef om data med vægttabshåb: Vi kunne ikke have håbet på mere