Fredagens internationale avisuddrag med Square, Alibaba og Aldi

Udgivet den 21-11-2014  |  kl. 07:46  |  

FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):

SQUARE LANCERER APP'EN "REGISTER" GLOBALT

Square, den lille forretningsbetalings start-up, går globalt. Den gratis app "Register" har førhen kun været tilgængelig i USA, Japan og Canada, men udvider nu og bliver tilgængelig over hele verden. Appen omdanner en tablet eller en smartphone til et kasseapparat, som kan bruges til at behandle betalinger og samtidig spore detaljerede oplysninger om salget. (SQUARE TO LAUNCH FREE REGISTER APP WORLDWIDE)

INVESTERINGSSELSKAB I MILLARDKLASSEN I MODVIND

Tiger Global, et stort New York-baseret investeringsselskab i 15 mia. dollar klassen, har brugt anonyme udenlandske selskaber til at profitere på nogle af de største short-selling angreb i Europa i løbet af de seneste tre år, herunder optrevlingen af det britiske selskab Quindell. (TIGER GLOBAL USED SHELL COMPANY TO SHORT SELL QUINDELL)

INVESTORERNES EFTERSPØRGSEL EFTER ALIBABA OBLIGATIONER NÅR 55 MIA. DOLLAR

Den kinesiske nethandelsvirksomhed Alibaba tiltrak ekstraordinær efterspørgsel , da virksomheden ramte de amerikanske obligationsmarkeder for første gang torsdag . (INVESTOR DEMAND FOR ALIBABA'S BOND REACHES $55BN)

WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):

STORBRITANNIEN: CAMERON TABER AFGØRENDE PLADS

Det populistiske Independence Party vandt et afgørende parlamentarisk sæde i en afstemning torsdag, hvilket styrker partiets tilstedeværelse i Storbritanniens parlament og varsler et slag mod premierminister David Camerons Konservative parti seks måneder før valget. (CAMERON LOSES U.K. PARLIAMENT SEAT TO ANTI-EUROPE PARTY)

STORBRITANNIEN: NU MÅ PUBBER KØBE ØL PÅ DET FRIE MARKED

Det ligner sidste udkald for en 400 år gammel britisk regel, som kræver, at mange pubber køber deres øl fra de store virksomheder, som ejer pubberne. Aktierne i Storbritanniens største pubvirksomheder faldt kraftigt onsdag efter lovgiverne tirsdag aften tillod forpagtede pubber at købe øl på det frie marked. Det drejer sig om cirka en tredjedel af af de britiske pubber. (U.K. VOTE ALLOWS PUBS TO OPT OUT OF BUYING OWNERS' BEER)

THE GUARDIAN ( WWW.GUARDIAN.CO.UK ):

ALDI PLANLÆGGER KINAUDVIDELSE

Aldi planlægger at udvide til Kina, hvilket betyder at det tyske discountsupermarked vil indtage et fjerde kontinent. Den familieejede virksomhed har aftalt skridtet, men der er ikke blevet lavet en tidsplan. Analytikere siger, at det er usandsynligt, at opstarte forretningen før 2018. (ALDI PLANS CHINA MOVE)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK)

SKOTSK BANK FÅR KÆMPEBØDE FOR IT-PROBLEMER

Royal Bank of Scotland (RBS) har fået en bøde på 56 mio. pund som følge af store IT-problemer i 2012, der låste millioner af kunder ud af deres konto. Bøden ville have været på 80 mio. pund, hvis ikke banken med det samme havde erklæret sig skyldig. (RBS FINED FOR £56 MILLION FOR IT GLITCH THAT LEFT CUSTOMERS UNABLE TO USE ONLINE BANKING)

DI.SE

APPLE ÅBNER UDVIKLINGSKONTOR I LUND

Det amerikanske selskab har åbnet et udviklingskontor i Sonys gamle kontorhus i Lund. Kontoret er på omkring 100 kvadratmeter, og det har ikke været muligt at få en udtalelse fra Apple om planerne for det nye kontor. (APPLE ÖPPNAR UTVECKLINSKONTOR I LUND)

NORSK VÆKST TRUES AF FALD I OLIEPRISERNE

Oliepriserne er faldet med over 30 dollar pr. tønde siden sommeren, og det kommer til at påvirke den norske vækst. De lave oliepriser kommer i første omgang til at påvirke væksten gennem olieinvesteringerne, som kommer til at mindskes væsentligt i 2015. (NORGE HOTAS AV OLJESMÄLL)

DN.NO

NORGE: ENIGHED OM BUDGETFORHANDLINGERNE I NAT

Efter en lang nat med forhandlinger nåede partierne i budgetforhandlingerne i Stortinget til enighed om næste års budget. Klokken blev mere end 4.30 før partierne kom ud fra forhandlingerne, og de understregede, at intet er afgjort før partiernes respektive stortingsgrupper godkender disse. Alle partigrupper er indkaldt til møde 9.30 fredag formiddag. (ENIGHET I BUDSJETTFORHANDLINGENE I NATT)

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

13:30 Bank of England holder som ventet renten i ro - pundet når højeste niveau i over to år
13:02 ALK ser stort potentiale i markedet for peanutallergi
11:46 Obligationer/middag: Let stigende rente efter stor amerikansk rentelettelse
11:39 Aktier/middag: Novo blandt højdespringerne i grønt C25 efter stor rentesænkning i USA
11:23 Apple har udsigt til advarsel fra EU for tætlukket styresystem
11:19 Rater på containerfragt falder igen - ni uger med fald på stribe
10:55 Norges Bank holder renten i ro og signalerer tidligst lempelser i 2025
10:15 H+H får genoptaget neutral dækning hos Danske Bank: Nedjustering ventes i tredje kvartal
09:42 Sampo: Perfekt timing for Topdanmark-opkøb efter strategiændringer
09:22 H+H får genoptaget neutral dækning hos Danske Bank
09:14 Aktier/åbning: Fuld grøn plade i C25 efter stor rentesænkning i USA
08:41 Obligationer/åbning: Let stigende rente trods amerikansk rentereduktion
08:31 Aktier/tendens: Plusser i vente efter amerikansk rentereduktion
08:13 Unicredit står klar som køber af Tysklands aktier i Commerzbank
08:09 Råvarer: Amerikansk rentenedsættelse giver ikke forventet boost til oliepriserne
07:58 Sampo om dansk børsnotering: Vi forpligter os til landet
07:11 Obligationer/tendens: Udsigt til let stigende rente trods amerikansk rentesænking
07:03 USA/lukning: Glæden over stor rentenedsættelse forsvandt - men er vendt tilbage
06:41 Asien: Stor amerikansk rentesænkning skaber grøn bølge med Tokyo som stjerneskud
06:36 Mærsks asiatiske konkurrenter viser positive takter torsdag