Fredagens obligationer: Stærke jobtal fra USA sendte renten videre op

Udgivet den 08-12-2023  |  kl. 17:01  |  

En overraskende stærk jobrapport fra USA sendte fredag de danske obligationsrenter højere.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation kravlede dagen igennem opad frem mod dagens højdepunkt i form af den amerikanske beskæftigelsesrapport for november.

En noget større jobskabelse satte i første omgang skub på renterne, der lukkede i 2,53 pct. efter en stigning på 7 basispoint efter i en periode at have ligget i 2,55 pct.

Beskæftigelsen i USA voksede i november med 199.000 job, mens arbejdsløsheden faldt til 3,7 pct. Økonomer adspurgt af Bloomberg News havde regnet med en noget mindre stigning til 185.000 fra 150.000 job, mens en uændret arbejdsløshed på 3,9 pct. var ventet.

- Jobrapporten vil give lidt bekymringer i den amerikanske centralbank. Der er stadig pæn fart på det amerikanske arbejdsmarked, og det er med til at opretholde et pres på inflationen, skriver cheføkonom Allan Sørensen i Dansk Industri i en kommentar.

Han påpeger videre, at udviklingen taler imod en hurtig lempelse af pengepolitikken i USA.

Forbrugertillidsindikatoren fra University of Michigan udviklede sig langt bedre end ventet. I den foreløbige opgørelse for december blev den opgjort til 69,4 fra 61,7 måneden før. Der var ventet en bedring til 62,0.

Fra Danmark kom nyt om industriproduktionen, der i oktober steg 1,3 pct. Industriproduktionen har længe været holdt oppe af den danske medicinalindustri. Det var dog ikke tilfældet i oktober, hvor industriproduktionen faktisk steg 2,7 pct. fraregnet medicinalproduktionen.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

11:38 Aktier/middag: Mærsk får klø efter afblæst strejke mens DSV's aktiesalg giver optur
11:07 Novo får skåret kursmålet med en halvtredser hos Nykredit
10:18 DSV's finansdirektør: Kapitalforhøjelse mødt af meget stor interesse
10:16 Britisk pubkæde belønnes for pænt resultat og genoptaget udbytte
09:40 Mærsk sendes til bunds efter endt havnestrejke
09:19 Aktier/åbning: Optur til DSV efter kæmpe aktiesalg - Mærsk får klø efter afblæst strejke
09:16 DSV brager i vejret oven på succesrig kapitalforhøjelse
08:52 Mærsk-aktien kan falde ret markant oven på afblæst havnestrejke vurderer Sydbank
08:46 Obligationer/åbning: Små rentestigninger i spændt marked inden fredagens jobrapport
08:40 Jyaske Bank: USA's centralbank vil for alt i verden undgå stort stigende arbejdsløshed
08:29 DSV's aktiesalg vidner om høj efterspørgel - havnestrejke kan ramme transportaktier, vurderer Sydbank
08:10 Aktier/tendens: Fokus på Mærsk og DSV efter afblæst havnestrejke og aktiesalg
08:04 Råvarer: Oliepriserne har kurs mod ugentlig stigning
07:51 Jyske Bank lukker aktietilbagekøbsprogram på 1,5 mia. kr.
07:25 Obligationer/tendens: Spænding inden fredagens jobrapport
07:17 Nordnet: Enormt aktiesalg uden rabat er en stor tillidserklæring til DSV
07:13 Amerikansk havnestrejke er slut men har skabt kø - rederiaktierne styrtdykker
06:59 Asiatiske rederi-aktier styrtdykker oven på afblæst havnestrejke i USA
06:53 DSV henter 37,3 mia. kr. på salg af nye aktier uden rabat
06:49 Asien: Kinesisk jubelhandel genoptages efter én dags pause