Fynske Bank A/S: Delårsrapport 1. halvår 2020

Udgivet den 20-08-2020  |  kl. 11:26  |  

Selskabsmeddelelse nr. 2020/12

Flot andet kvartal for Fynske Bank

Fynske Banks regnskab for første halvår af 2020 viser et acceptabelt resultat før skat på 10 mio. kr. efter et solidt andet kvartal. Trods uroen på de finansielle markeder som følge af COVID-19 endte det andet kvartal med et plus på 33 mio. kr.

Efter en udfordrende start på 2020 leverede Fynske Bank et flot andet kvartal trods den globale uro på finansmarkederne verdenen over som følge af COVID-19.
Det betyder, at bankens halvårsregnskab samlet set ender i et resultat før skat på 10 mio. kr.

I samme periode sidste år lød overskuddet før skat på 47,8 mio. kr. Men set i lyset af pandemien betragter banken resultatet som acceptabelt, og direktør Petter Blondeau hæfter sig i særdeleshed ved den positive udvikling fra første kvartal, hvor et underskud før skat på 22,9 mio. kr. er afløst af et overskud på 33 mio. kr. i andet kvartal.   

"Man kan sige, at vi på mange måder er et spejlbillede af det samfund, der omgiver os. Og som langt de fleste andre er vi naturligvis også påvirkede af den uro, der præger de finansielle markeder. Set i lyset af det, så glæder vi os over et solidt andet kvartal, som har et betydeligt mere positivt præg end et udfordrende første kvartal. Derfor siger vi også, at vores overskud i denne kontekst er acceptabelt," siger Petter Blondeau.
 
Udviklingen i halvårsresultatet kan, i forhold til forventningerne ved årets begyndelse, mere specifikt henføres til primært færre omkostninger, lavere renteindtægter fra udlån, samt en forøget polstring mod potentielle COVID-19 nedskrivninger.
Fynske Bank har i andet kvartal allokeret yderligere 10 mio. kr. til nedskrivninger, så de såkaldte COVID-19-relaterede nedskrivninger er på samlet 40 mio. kr. inklusive et ledelsesmæssigt skøn på 25 mio. kr. 

"Vi har de seneste tre måneder reserveret yderligere 10 mio. kr. til nedskrivninger, så vores samlede COVID-19-relaterede nedskrivninger nu ligger på 40 mio. kr. Det er et ledelsesmæssigt skøn og udtryk for, at vi hellere tager eventuelle nedskrivninger på forkant og driver vores bank ud fra et forsigtighedsprincip. Samtidig ser vi stadig en tilfredsstillende tilgang af nye kunder, vores kunder er gode og solide, og vi har generelt rigtig gode kapitalforhold. Så vi er godt rustede og ganske fortrøstningsfulde for fremtiden, selv med de usikkerhedsfaktorer, der i dag præger markederne," fortsætter Petter Blondeau.

Fynske Banks forventning til årsresultatet før skat er opjusteret til 25-40 mio. kr.

For yderligere information, kontakt venligst:
Adm. direktør Petter Blondeau, tlf. 6217 6501 eller 6168 0501.


Med venlig hilsen
Fynske Bank A/S

Vedhæftede filer

Fynske Banks delårsrapport 1. halvår 2020 Selskabsmeddelelse 2020-12

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:32 Valuta: Positionsjusteringer op til månedsskiftet dominerer
06:32 USA/T-bond: Marginalt rentefald på bomstille dag med fokus på vækst- og ledighedstal
06:32 USA/lukning: Tesla og Meta op i grønt marked - UPS og Comcast blødte i bund
06:30 Kalender med link - fredag den 31. januar
17:55 Europa/lukning: Tredje rekorddag efter kavalkade af regnskaber
17:09 Torsdagens obligationer: Sivende rente over dagen efter rentemøder
17:08 Torsdagens aktier: Nordea fik revanche men GN og Vestas tog toppen i positivt C25
17:05 Nationalbanken følger i hælene på ECB: Sænker renten med 25 basispoint
16:27 Lagarde værfer idé om at lade bitcoin indgå i centralbankers reserver af bordet
15:52 ECB-chef Lagarde om muligheden for stor rentenedsættelse: "50 blev ikke debatteret overhovedet"
15:45 USA/åbning: Især Tesla bidrager til positiv børsåbning
14:03 USA/tendens: Overvejende positive forventninger til endnu en regnskabstung handelsdag
13:38 ALK's tablet mod husstøvmideallergi får anbefaling af britisk lægemiddelråd
13:16 Europa/aktier: Stiler mod tredje rekorddag efter kavalkade af regnskaber
12:17 Obligationer/middag: Indledende rentefald udvides frem mod rentemøde
11:54 Aktier/middag: Svag opvind trods nedtur for Nordea og Ambu
11:31 DI om flad vækst i eurozonen: Giver plads til rentesænkninger fra ECB
11:15 Mærsk kan notere sig faldende priser på containerfragt
11:07 Techgiganters regnskaber får blandet modtagelse
10:58 Nordea topchef: Mindre aktietilbagekøbsprogrammer giver fleksibilitet til opkøb