G7/London: USA og Japan afholdt bilaterale samtaler før G7-mødet
London--21.februar--NetPosten--USA's og Japans finansministre afholdt bilaterale samtaler forud for det ordinære G7-topmøde, men USA har tilsyneladende afholdt sig fra at stille krav til Japan.
Da Japans finansminister Hikaru Matsunaga efter det bilaterale møde blev spurgt, om USA's finansminister Robert Rubin var kommet med nogen krav, svarede han: "Nej, det gjorde han ikke, ikke til mig".
Matsunaga sagde, at han havde forklaret Rubin de økonomiske skridt, Japan har taget for at hjælpe sin økonomi og sit finansielle system.
Han sagde, at han havde forklaret, hvordan disse tiltag vil blive implementeret, og tilføjede: "Og jeg sagde, at jeg håbede, at dette vil feje usikkerheden blandt det japanske folk væk og forbedre virksomhedernes økonomi".