Genbrugsolie sparer på CO2-regnskabet
Virksomheden kan spare 30 procent på CO2-regnskabet, hvis traditionelt fremstillet smøreolie udskiftes med smøreolier, der er baseret på genbrugsolie. Det skriver Ingeniøren.
Det er Dansk Olie Genbrug i Kalundborg, som har fået produkterne på programmet.
CO2-besparelsen fremkommer ved, at der på basis af et ton spildolie kan fremstilles cirka 600 kg baseolie, som er grundmodellen for fremstilling af en lang række industriolier. Til sammenligning kan der ud af et ton olie, pumpet op af Nordsøen, kun fremstilles 20 kg baseolie.