Genmab præsenterer lovende resultater med nytilkøbt lægemiddelhåb

Udgivet den 16-09-2024  |  kl. 06:37  |  
Arkiv: Foto

Genmab har vist lovende resultater med lægemiddelkandidaten Rina-S til behandling af æggestokkræft.

Det fremgår af et fase 1/2-studie med Rina-S, som Genmab overtog i forbindelse med købet af amerikanske Profoundbio tidligere i år.

- Vi er opmuntrede over dataene fra dette igangværende fase 1/2-forsøg, der evaluerer Rina-S i en patientgruppe, der har behov for nye behandlingsmuligheder, og vi mener, at dataene understøtter potentialet for, at Rina-S kan udvise antitumoraktivitet ud over første generation af folatreceptor-alfa-baserede behandlinger, siger Jan van de Winkel, topchef for Genmab, med henvisning til konkurrerende lægemidler.

Han har allerede tidligere kommunikeret, at resultaterne danner basis for at indlede fase 3-studier med Rina-S senere i år.

I fase 1/2-studiet blev 42 patienter delt i to grupper, der fik Rina-S i doser på enten 100 milligram eller 120 milligram.

Patienterne havde tidligere modtaget omfattende behandling for æggestokkræft, og 95 pct. af patienterne i 120 milligram-gruppen havde ikke længere gavn af platinbaseret kemoterapi, oplyser Genmab.

Resultaterne viser en objektiv respons rate, det vil sige et komplet eller delvist respons, hvor tumoren reduceres, på 18,2 pct. i gruppen, der fik Rina-S i dosisudgaven på 100 milligram.

I dosisudgaven på 120 milligram var den objektive responsrate 50 pct.

Mere specifikt var der i gruppen, der fik 120 milligram, ét komplet respons og otte delvise responser, da resultaterne blev opgjort efter 24 uger. En patient fik forværret sin sygdom, og syv patienter havde stabil sygdom. En patient kunne ikke evalueres, oplyser Genmab.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

06:32 USA/T-bond: Lille renteløft til den lange rente efter lukkedag
06:32 USA/lukning: S&P 500 sluttede over 6000 indekspoint - Tesla helt i front
06:30 Kalender med link - tirsdag den 12. november
17:54 Europa/lukning: Tysk dækfabrikant kørte fra markedet på dag præget af Trump-rally
17:04 Mandagens aktier: Novo steg på fedmehåb på grøn dag med Mærsk som bundprop
17:03 Tesla-aktien har været under belejring: Hedgefonde taber formue efter USA-valg og stigning
17:00 Mandagens obligationer: Renten faldt på nyhedstynd dag
15:43 USA/åbning: Trump-aktier i hopla på dag med indeksrekorder hele raden rundt
15:21 Danske Bank spår optur efter Trump-sejr - har nu stærkeste anbefaling for aktier i frem år
14:36 Baltic Dry-indekset fortsætter op - leverer største stigning i mere end en måned
14:28 GN-aktie stiger for tredje børsdag i træk: Storbank peger på optimistisk topledelse
14:18 USA/tendens: Rekordjagten fortsætter efter årets bedste uge - Tesla fortsat i fin form
13:57 GN-aktie stiger for tredje børsdag i træk: Storbank peger på optimistisk topledelse
13:30 RTX henter ny topchef fra Systematic
13:04 Europa/aktier: ALK i europæisk aktietop på dag præget af optimisme
12:27 Obligationer/middag: Små rentebevægelser på stille dag
11:48 Novo Nordisk er sat på JPMorgans katalysatorliste forud for Cagrisema-data
11:44 Aktier/middag: Investorernes risikolyst er tilbage - Mærsk tynges af handelsbekymringer
09:57 ALK-aktien i vejret efter milliardaftale om næsespray
09:56 ALK-aktien i vejret milliardaftale om næsespray