Halvgodkendt DSV-regnskab og svage 2024-udsigter bag sivende aktie, vurderer Sydbank

Udgivet den 24-10-2023  |  kl. 15:35  |  
Arkiv: Foto

Indikationer om et nyt svagt år i 2024, store investeringer til et nyt joint venture i Saudi-Arabien og et regnskab for tredje kvartal, der kun til dels var godkendt af markedet, er tirsdag årsagen til DSV's bundplacering i C25.

Det fortæller Mikkel Emil Jensen, der er senioranalytiker i Sydbank, til MarketWire.

Ved 15.30-tiden bakker aktien i DSV 6,9 pct. til 1040 kr.

DSV kunne i forbindelse med sit regnskab oplyse, at man har indgået et joint venture med saudiarabiske NEOM med en samlet investering på 10 mia. dollar, svarende til omtrent 70 mia. kr.

Her skal DSV stå for en lang række opgaver, heriblandt investering i og udførelse af transport og logistik. Og selv om DSV's joint venture i sig selv har potentiale, trækker det også veksler på investorernes tålmodighed.

- Joint venturet har stort potentiale, og det kan de fleste se. Men i den nærmeste fremtid er der behov for ret store investeringer for at indfri projektet, og man kan først længere ud i fremtiden høste frugterne, siger Mikkel Emil Jensen.

I forbindelse med DSV's telekonference efter regnskabet kunne speditøren videre oplyse, at 2024 ligesom 2023 kan blive et vækstfattigt år.

DSV offentliggjorde ikke forventninger til næste år, men fremhævede forskellige nøgletal, der illustrerer en haltende efterspørgsel, fortæller senioranalytikeren.

- Der var indikationer på, at 2024 kan blive et år med svag vækst, selv om der var enkelte positive nøgletal i form af for eksempel lagerkorrektion, som i noget tid har plaget.

Lagerkorrektionen betyder for DSV, at kunderne igen skal have transporteret varer for at fylde lagrene op, og det kan skabe ny vækst for logistikgiganten.

Selve regnskabet for tredje kvartal var heller ikke utvetydigt positivt. Hvor indtjeningen på 4396 mio. kr. lige netop klarede sig over konsensus på 4395 mio. kr., var de øvrige regnskabsposter undervældende.

Mikkel Emil Jensen hæfter sig særligt ved bruttoindtjeningen fra luftfragten, der ikke levede op til forventningerne.

DSV løftede i forbindelse med regnskabet bunden af sit prognoseinterval for driftsresultatet før særlige poster til 17,5-18,5 mia. kr. fra 17-18,5 mia. kr.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Bilaktier i lille comeback mens danske aktier tog top og bund
17:46 Markedet skærer ned på stor amerikansk rentenedsættelse i november
17:26 Fredagens obligationer: Renter sendt op efter stærk amerikansk jobrapport
17:12 Mærsk-investorerne så milliarderne fordufte - 8 mia. kr. skåret af markedsværdi
17:07 DSV's markedsværdi steg med 20 mia. kr. på dag efter aktieudvidelse
17:02 Fredagens aktier: DSV i lykkerus på aktiesalg mens Mærsk fik klø efter afblæst strejke
16:51 Fed-chef roser jobrapport - men der er kun tale om tal for en måned
16:33 Antallet af Novos fedmemedicin Wegovy på recept i USA falder
16:03 Investorerne stod i kø for at købe nye aktier i DSV
15:41 USA/åbning: Bomstærk jobrapport skaber fest hos amerikanske investorer i grøn åbning
15:22 Danske boligejere kan se frem mod højere renter efter stabil amerikansk jobrapport
14:56 Et solidt amerikansk jobmarked får håb om stor rentesænkning til at falme
14:48 Amerikansk beskæftigelsesrapport lander markant bedre end ventet i september
14:43 USA: Aktier og renter brager op efter brølstærk jobrapport
14:14 USA/tendens: Stigende oliepriser og forventninger til jobtal giver grønne futures i USA
13:49 Torms storaktionær Okatree har solgt stor aktiepost
12:58 Europa/aktier: Bilaktier gør lille comeback efter EU gør det muligt at indføre told
12:44 Novo: Underleverandørs fabrik har brudt FDA-regler - Reuters
12:36 Europæiske bilaktier i lille comeback efter mulig højere told på kinesiske elbiler
11:40 Obligationer/middag: Renten stiger i spændt marked inden amerikansk jobrapport