Hemmeligheden bag Steve Jobs' præsentationsteknik
Ingen anden topleder kan tryllebinde sit publikum som Apples direktør Steve Jobs. Hans præsentationer vækker begejstring, de skaber overskrifter og de flytter varer. Steve Jobs mestrer disciplinen præsentationsteknik til perfektion. Men du behøver ikke være direktør for Apple for at lave blændende gode præsentationer. Ny bog afslører de 18 principper som ligger bag Steve Jobs' unikke præsentationsteknik. Bogen er del to af Steve Jobs trilogien fra Libris Business.
Adm. dir. Jesper Bove-Nielsen, Libris Media, om bogen:
- Der er tre ting der gør Steve Jobs interessant: hans personlighed, hans måde at præsentere på - og hans tilgang til innovation. I denne bog stiller vi skarpt vi på hans unikke præsentationsteknik. Bogen folder principperne bag enestående præsentationer ud for alle. Så det her er vores bidrag til kampen mod kedelige præsentationer og death-by-bulletpoints.
Forfatteren er den amerikanske kommunikationsekspert og toprådgiver Carmine Gallo. Han har analyseret mange hundrede timers videooptagelser med Steve Jobs, for at finde hemmeligheden bag fantastiske præsentationer. Gallo har fundet frem til 18 principper som Jobs gør brug i sine præsentationer. Bogen går i dybden med disse principper og kommer med konkrete anvisninger på, hvordan du selv kan bruge disse principper til markant at forbedre dine egne præsentationer.
Bogen er allerede blevet en bestseller på det amerikanske marked. Og forlaget forventer at danskerne vil tage godt imod den;
- Steve Jobs er jo et ikon og interessen for at læse om ham er enorm. Med denne bog kan vi ikke bare læse om Steve Jobs - vi kan LÆRE noget af ham. Derfor tror jeg mange vil købe bogen, på tryk eller som ebog. Jeg er overbevist om at "Steve Jobs´ præsentationsteknik bliver pligtlæsning for alle der laver præsentationer; i virksomheder, på skoler og på universiteter. Og så vil de præsentationer som vi alle udsættes for, blive langt mere spændende og inspirerende, siger Jesper Bove-Nielsen.