Hollandsk producent af mikrochipudstyr skuffer på ordrerne

Udgivet den 17-04-2024  |  kl. 07:25  |  

Den hollandske leverandør af udstyr til mikrochipproducenter ASML skuffer med ordreindgangen i første kvartal.

Indtjeningen var dog bedre end ventet i årets første tre måneder, viser regnskabet fra selskabet onsdag morgen.

Ordreindgangen var i første kvartal på 3,61 mia. euro, hvor analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet 4,63 mia. euro.

I perioden skabte selskabet et nettoresultat på 1,22 mia. euro, hvilket var over analytikerkonsensus på 1,11 mia. euro.

- Vores prognose for hele 2024 er uændret, hvor andet halvår ventes at bliver stærkere end første halvår, hvilket er på linje med industriens fortsatte genrejsning fra nedturen, skriver ASLM i regnskabet.

For det igangværende første kvartal ventes et salg på 5,7-6,2 mia. euro, og prognosen for bruttomarginen lyder på 50-51 pct.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder