Husk skattemulighederne i din formuepleje

Udgivet den 26-05-2008  |  kl. 17:15  |  

Før du kaster dig ud i formuepleje for alvor, er der en ting du ikke må glemme – og det er skatten. Det er langt fra alle formueplejeselskaber der er eksperter i skatteforhold.

Og derfor får firmaer der er eksperter i skat, da også mange henvendelser.

- Der er da en del kunder der ringer eller bliver henvist fra banker, siger Tax Partner Doris Erlandsen fra Deloitte.

Den største gruppe er velhavende danskere (Folk med virksomheder, folk der arvet og sportsfolk) samt selvstændige. Den konkrete rådgivning afhænger så af om man f.eks. er i arbejde, har virksomhed eller har formue.

- Vi sætter kunden op i en matrix. Hvis du gør sådan, har du de her risici og de her fordele - og sådan her påvirker det din skattesituation. Når vi så har præsenteret det for kunden, kan de så komme med deres ønsker, siger Doris Erlandsen.

De skal selvfølgelig vide lidt om kunden, alder, hvor længe han vil arbejde, hvor stor risiko tager han, skal han til udlandet, er han gift, har han børn, har han virksomhed etc.

En del kunder tropper op, fordi de synes, at de betaler for meget i skat.

- Så opstiller vi nogle modeller. Der kan være mulighed for 10-mandsselskaber, forældrelejligheder, pension, flytte til udlandet etc.

Ofte opstilles en tidslinie så man kan se, hvor meget der skal bruges hen ad vejen. Hvornår har man brug for pengene og hvor meget skal stå i pension/frie midler.

Ofte kan det være en god ide at bruge virksomhedskatteordningen. Der kan man nøjes med at betale 25 pct. i skat og udskyde resten til man hæver pengene privat. Det kan så være i ens eget selskab eller i et 10-mandsselskab. Det foregår ofte ved at investere i ejendomme eller vindmøller.

- Vi hjælper så med at vurdere projektet. Hvad er der af fordele/ulemper forretningsmæssigt, og hvordan påvirker det din skattemæssige situation. Det kan være fint nok at få en afskrivning på 500.000. Men hvis du skal lægge 1,5 mio. kr. på bordet først, hvordan påvirker det så, spørger Doris Erlandsen?

Doris Erlandsen har hørt om vindmølleprojekter, hvor vindmøllen stod nede i en dal, hvor vinden aldrig kom ned.

- Så det er vigtigt, at man har været der og set projektet. Men i vi har fundamentalt gode erfaringer med vindmølleprojekter – de fleste er i Tyskland., siger hun.

Men ejendomme i bl.a. Tyskland, Sverige og Finland er også populære.

I projekterne får man afskrivninger, der så går fra skatten. Underskud i projekterne giver en mulighed for at nedsætte skatten – men forhåbentlig giver projekterne så overskud på længere sigt. Normalt foregår den slags projekter især i slutningen af året.

- Men folk er blevet mere fornuftige. De planlægger bedre, så det ikke kun foregår i november-december, siger Doris Erlandsen.

En ting som man også bør overveje, hvis man tænker skat, er om man kunne tænke sig at flytte til et andet land.

- Så man skal overveje om man er flytbar. England er f.eks. et land der er nemt at komme til med en attraktiv skat, siger Doris Erlandsen.

Angående udland har der været en del diskussion om at placere sin formue i udlandet. Følger man lovens rammer, er der ikke de store fordele ved det - og selvfølgelig skal man ifølge Deloitte følge loven.

- Om du har en pension i Danmark eller Liechtenstein, så er skatten fuldstændig den samme. Du skal kun vælge at placere dine penge i udlandet, hvis de kan forvalte pengene bedre end i Danmark. De Schweiziske banker er måske mere vant til at have med meget rige personer, og kan måske lave nogle investeringer der er billigere sammenlignet med, hvad danske banker kan. De kan også have andre kompetencer end danske banker. Men det er rent forretningsmæssigt – det er ikke noget med skat, siger Doris Erlandsen.

Selv om der ikke er formueskat i Danmark, skal man stadig betale skat af afkastet, hvis pengene placeres i udlandet.

Af Claus Stolbjerg, csh@Netposten.dk.


Det var artikel 5 i Netpostens serie om formuepleje. En serie, hvor en lang række aktører kommer med gode råd og tips om formuepleje.

Du kan finde de fire første artikler her:

Artikel 1:
"Sådan plejer du din formue":
http://www.netposten.dk/?pageid=5&articleid=1015894&sel=formuepleje

Artikel 2:
"Det sværeste er at skabe et godt afkast":
http://www.netposten.dk/?pageid=5&articleid=1015895&sel=formuepleje

Artikel 3:
"Formuepleje med høj risiko":
http://www.netposten.dk/?pageid=5&articleid=1016140&sel=formuepleje

Artikel 4:
"Ejendomme et godt alternativ til usikre aktier":
http://www.netposten.dk/?pageid=5&articleid=1016785&sel=formuepleje

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:39 Aktier/middag: Novo blandt højdespringerne i grønt C25 efter stor rentesænkning i USA
11:23 Apple har udsigt til advarsel fra EU for tætlukket styresystem
11:19 Rater på containerfragt falder igen - ni uger med fald på stribe
10:55 Norges Bank holder renten i ro og signalerer tidligst lempelser i 2025
10:15 H+H får genoptaget neutral dækning hos Danske Bank: Nedjustering ventes i tredje kvartal
09:42 Sampo: Perfekt timing for Topdanmark-opkøb efter strategiændringer
09:22 H+H får genoptaget neutral dækning hos Danske Bank
09:14 Aktier/åbning: Fuld grøn plade i C25 efter stor rentesænkning i USA
08:41 Obligationer/åbning: Let stigende rente trods amerikansk rentereduktion
08:31 Aktier/tendens: Plusser i vente efter amerikansk rentereduktion
08:13 Unicredit står klar som køber af Tysklands aktier i Commerzbank
08:09 Råvarer: Amerikansk rentenedsættelse giver ikke forventet boost til oliepriserne
07:58 Sampo om dansk børsnotering: Vi forpligter os til landet
07:11 Obligationer/tendens: Udsigt til let stigende rente trods amerikansk rentesænking
07:03 USA/lukning: Glæden over stor rentenedsættelse forsvandt - men er vendt tilbage
06:41 Asien: Stor amerikansk rentesænkning skaber grøn bølge med Tokyo som stjerneskud
06:36 Mærsks asiatiske konkurrenter viser positive takter torsdag
06:34 NTG køber tysk logistikselskab for 424 mio. kr.
06:33 USA's centralbank ser nu lavere inflation i 2024
06:33 Federal Reserve sænker sin ledende rente for første gang siden 2020