IC Companys / Salg i tyske tøjbutikker faldt 4 pct. i sidste uge
Salget i tyske tøjbutikker faldt 4 pct. i uge 3 i forhold til samme periode året forinden. Det skriver det svenske nyhedsbureau Direkt med henvisning til Textilwirtschaft. Faldet kommer i kølvandet af et fald på 1 pct. i uge 2 og et fald på 8 pct. i uge 1 i forhold til samme periode året forinden.
IC Companys har ifølge årsrapporten for 2010/11 oplyst, at man nu er oppe på tolv Jackpot-butikker i Tyskland, efter at have åbnet fem nye butikker i det pågældende regnskabsår. Tyskland er desuden den svenske modetøjsgigant Hennes & Maurtiz' vigtigste marked, eftersom omtrent 25 pct. af selskabets salg bliver genereret her.