Indkaldelse til ordinær generalforsamling
Til aktionærerne i Flügger A/S
18. juli 2017
Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i Flügger A/S onsdag den 16. august 2017 kl. 11.00 på selskabets adresse: Islevdalvej 151, 2610 Rødovre. Generalforsamlingen åbnes af bestyrelsesformanden og vil blive ledet af en af bestyrelsen udpeget dirigent.
Dagsorden
- Fremlæggelse af årsrapporten vedrørende det forløbne regnskabsår.
- Generalforsamlingens godkendelse af årsrapporten.
- Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport. Bestyrelsen foreslår et udbytte på 15 kr. pr. 20 kr. aktie.
- Forslag fra bestyrelse eller aktionærer.
4.1 Bestyrelsen foreslår, at selskabets "Overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning i Flügger A/S" og selskabets "Vederlagspolitik for bestyrelse og direktion i Flügger A/S" revideres og sammenskrives til "Vederlagspolitik og overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning for bestyrelse, direktion og ledende medarbejdere i Flügger A/S", som vedlagt i bilag 1, og forelægger denne til generalforsamlingens godkendelse. Hvis forslaget godkendes, opdateres vedtægternes § 15, 2. afsnit, tilsvarende.
4.2 Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsens honorar forhøjes med 25 %, så det samlede honorar til bestyrelsen forhøjes fra kr. 1.150.000 til kr. 1.437.500.
4.3 Bestyrelsen anmoder om bemyndigelse til i perioden indtil næste ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve egne aktier til den på erhvervelsestidspunktet gældende noteringskurs, med afvigelse på op til 10 %, således at beholdningen af egne aktier, hvis bemyndigelsen udnyttes, kan udgøre op til 10 % af aktiekapitalen. Bestyrelsen vil anvende beholdningen af egne aktier primært til aktiebaseret aflønning eller bonus til udvalgte grupper blandt koncernens medarbejdere, sekundært til nedskrivning af selskabets aktiekapital.
- Valg af medlemmer til bestyrelsen og herunder valg af formand og næstformand.
Der foreslås genvalg af:
Carl F. S. Trock - formand for bestyrelsen
Michael Mortensen - nyvalg som næstformand for bestyrelsen
Mie Krog
Der foreslås nyvalg af:
Charlotte Strand - forventes af bestyrelsen valgt som formand for revisionsudvalget.
Præsentation af bestyrelseskandidater er vedlagt i bilag 2.
- Valg af revisor.
Bestyrelsen, der samlet udgør revisionsudvalget, foreslår genvalg af revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers.
- Eventuelt - herunder kan intet vedtages.
Vedhæftede filer: