Internationale avisuddrag med VW, Google og Continental

Udgivet den 30-09-2019  |  kl. 06:32  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)

VW STÅR OVER FOR DET STØRSTE KOLLEKTIVE JURIDISKE KRAV I MODERNE TYSK HISTORIE

Striden om den bedste måde at opnå erstatning i kølvandet på Dieselgate-skandalen intensiveres. Volkswagen står overfor det seneste kapitel i dieselemissionssagaen, der allerede har kostet virksomheden mere end 30 mia. dollar. (VW FACING LARGEST COLLECTIVE LEGAL CLAIM IN MODERN GERMAN HISTORY)

KPMG-PERSONALE FÅR BESKED OM AT TILBAGELEVERE ARBEJDSMOBILER

KPMG har bedt hundredvis af britiske ansatte om at tilbagelevere deres arbejdsmobiler som en del af et omkostningsbesparende tiltag forud for offentliggørelsen af de seneste økonomiske resultater. (KPMG STAFF TOLD TO HAND BACK WORK MOBILE PHONES)

SHANGHAI'S STAR MARKET FALMER EFTER INDLEDENDE SUCCES

Da gong-gongen lød i juli for at markere den første handelsdag på Kinas svar på Nasdaq, Shanghai's Star Market, var forventningerne med 25 noterede virksomheder skyhøje. Siden er blot fem andre virksomheder blevet noteret på børsen. (SHANGHAI'S STAR MARKET FADES AFTER INITIAL SUCCESS)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

FÆRRE AKTIER DELTAGER I MARKEDS-RALLY

De amerikanske aktieindeks er tæt på rekordniveau, men mange aktier har svært ved at bryde ud af snævre handelsområder og nå frem til nye, højere kursniveauer. (FEWER STOCKS ARE PARTICIPATING IN THE MARKET'S RALLY)

U.S. ØGER KULEGRAVNING AF CYBERSIKKERHED I FLY

Bekymringer for at cyberangreb kan målrettes fly, giver ny anledning til at identificere flyselskabers sårbarhed over for hacking. (U.S. STEPS UP SCRUTINY OF AIRPLANE CYBERSECURITY)

GOOGLE TILTRÆKKER KONKURRENCEKONTROL AF INTERNETPROTOKOL

Konkurrencemyndigheder undersøger Googles planer om at bruge en ny internetprotokol på en måde, som måske kan gøre det sværere for andre virksomheder at få adgang til brugerdata. (GOOGLE DRAWS HOUSE ANTITRUST SCRUTINY OF INTERNET PROTOCOL)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK)

EU-VENLIG ALLIANCE PLANLÆGGER AT TVINGE BORIS JOHNSON TIL BREXITUDSKYDELSE ALLEREDE I INDEVÆRENDE UGE

Oppositionsledere mødes mandag for at kortlægge en måde til at tvinge Boris Johnson til at anmode om en brexit-udskydelse allerede i den kommende weekend. (REMAIN ALLIANCE HATCH PLOT TO FORCE BORIS JOHNSON INTO BREXIT EXTENSION AS EARLY AS THIS WEEK)

THE GUARDIAN (WWW.THEGUARDIAN.COM/INTERNATIONAL)

MISS SELFRIDGE MELDER OM TAB PÅ 17,5 MIO. PUND - BUTIKSLUKNINGER FORTSÆTTER

Miss Selfridge-kæden tabte 17,5 mio. pund sidste år efter faldende salg og nedskrivninger på tabsgivende butikker. Salget i modekæden droppede mere end 15 pct., mens underskuddet mere end firedobledes. (MISS SELFRIDGE REPORTS £17.5M LOSS AS STORE CLOSURES CONTINUE)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK)

BRITISK INDUSTRI ADVARER OM AT VIRKSOMHEDER IKKE KAN BESKYTTES MOD DE VÆRSTE EFFEKTER AF BREXIT UDEN AFTALE

Confederation of British Industry advarer om, at virksomheder er ovenud desillusionerede over det politiske håndværk og den forestående risiko for et brexit uden aftale. Virksomheder "kan ikke beskyttes" mod de værste effekter af et brexit uden aftale. (BREXIT: BUSINESSES 'CANNOT BE PROTECTED' FROM WORST IMPACTS OF NO-DEAL, WARNS CBI)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (WWW.FAZ.NET)

FAGFORENING KONFRONTERER CONTINENTALS LEDELSE

Dækproducenten Continental planlægger et hårdt spareprogram for at sikre konkurrenceevnen. Repræsentanter for de ansatte går nu i offensiven og bebrejder ledelsen for krisen. (BETRIEBSRAT MACHT FRONT GEGEN CONTINENTAL-VORSTAND)

THE JAPAN TIMES (WWW.JAPANTIMES.CO.JP)

ØKONOM ADVARER MOD STØRRE FØLGEVIRKNINGER AF HANDELSKRIGEN MELLEM JAPAN OG SYDKOREA

Økonomer vurderer, at en eskalering af handelskrigen mellem Japan og Sydkorea vil have en større følgevirkning, end der er prissat i markederne. (ECONOMIST WARNS ON LARGER RIPPLE EFFECT OF JAPAN-SOUTH KOREA TRADE WAR)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Newspaper - Internat❯