INTERVIEW - Analytiker: Kansas kan blive tvunget til at købe egne aktier for at undgå fjendtlig overtagelse
København--15. januar--NetPosten--Kansas er ikke interesseret i et overtagelsestilbud, idet de finansielle investorers planer ikke er meget anderledes end Kansas egne planer. Det er finansieringsmetoden af Wenaas-købet, der er afgørende, siger en aktieanalytiker til NetPosten fredag, efter at Kansas torsdag meddelte, at man har afvist et opkøbstilbud.
Umiddelbart kan det undre, at Kansas valgte at afvise et overtagelsestilbud, der i høj grad kunne komme aktionærerne til gode, idet de finansielle investorer skulle have budt et godt stykke over aktiens nuværende pris. De finansielle investorer ønsker dog at finansiere købet af Wenaas ASA kontant, mens Kansas-bestyrelsen er stemt for en aktieombytning.
- På længere sigt virker bestyrelsens egne planer mere holdbare. De finansielle investorer er interesseret i en bedre gearing af virksomheden, sagde en aktieanalytiker i et interview med NetPosten. Han pegede samtidig på, at Kansas aktionærer måske ville opnå en større pengepung i dag, men at mange ville være uden job i morgen
Aktieanalytikeren forudser, at Kansas-aktien kan komme under pres de kommende dage, hvis flere nordmænd får aktier i det nye integrerede selskab.
- Vi vil nok se, at et øget udbud af Kansas-aktier inden så længe, vil betyde at Kansas bliver nødt til at opkøbe egne aktier. Ellers risikerer de også en fjendtlig overtagelse, som bl.a. er motiveret af en for stor pengetank, siger analytikeren til NetPosten.
Måske skal Kansas allerede nu ud og købe egne aktier, idet presset mod aktien allerede kan komme før ombytningen.
- Hvorfor købe i dag, hvis man ved at aktien bliver billigere i morgen, sagde en analytiker til NetPosten.