ISS/CEO: Ingen ændringer for realisering af strategiplan

Udgivet den 26-02-2020  |  kl. 12:24  |  

ISS måtte i november erkende, at selskabet havde været for ambitiøse i den strategi, som blev præsenteret i slutningen af 2018.

Oprindeligt var det målet, at planen, der indeholdt en fokusering på nøglekunder, skulle være afsluttet i 2020, men det måtte tilføjes et ekstra år til den plan.

Det er fortsat forventningen, fortæller topchef Jeff Gravenhorst til Ritzau Finans, efter at selskabets onsdag er kommet med regnskab for 2019.

- Det er klart, at der er usikkerheder, for lige nu har vi fokus på to væsentlige ting, som ikke var i betragtning i november, siger han med henvisning til udbruddet af coronavirus og det malwareangreb, ISS blev ramt af i sidste uge.

- Men umiddelbart er der ingen ændringer, lyder det fra topchefen.

Strategiplanen indeholdt et varslet frasalg i 13 lande, og her er 40 pct. afsluttet, fortæller Jeff Gravenhorst.

- Der er en forsinkelse i Chile på grund af den makroøkonomiske situation, som ikke er god at sælge selskaber i.

- Men vi venter gerne, for vi har et godt selskab, så der er ingen grund til at sælge nu, lyder det fra topchefen.

Forlængelsen af strategien betød, at realiseringen af mellemlange forventninger om en organisk vækst på 4-6 pct. og en driftsmargin på 5,5 pct. blev skudt til 2022.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Seneste nyheder

16:30 Kinesisk elbilkoncern sælger flere biler - Kina er dog stadig det største marked
15:49 Amerikanske indkøbschefers tillid ligger højere end ventet i december
15:43 USA/åbning: Tesla går mod strømmen i grøn start på året
15:41 Telsa falder på Wall Street efter skuffende produktionstal
15:13 Telsa falder i formarkedet efter skuffende produktionstal
14:51 DZ Bank siger nu "køb" til Vestas
14:44 Norsk energigigant får mia.-finansiering til USA-projekt med Vestas møller
14:33 Færre amerikanske nytilmeldte ledige end ventet
14:27 USA/tendens: Udsigt til grøn start efter fire dage i rødt med fokus på Unity
13:20 Europa/aktier: Svage nøgletal fra Kina giver svag start på året for luksus og biler
13:05 Euro i laveste niveau mod dollar siden november 2022
12:35 Dansk grundlagt spilaktie flyver op i formarkedet efter spekulationer på sociale medier
11:36 DFDS ser Jersey-færgedriften bidrage med omsætning på 450 mio. kr. i 2025
11:34 Obligationer/middag: Mindre rentefald efter nyt fra ECB's topchef
11:30 Freetrailers udlejning fortsætter frem samtidig med europæisk ekspansion
11:17 Aktier/middag: De grønne aktier får en flyvende start på årets første handelsdag
11:09 Prisen på containerfragt fortsætter den stigende tendens
10:28 Carlsbergs tyrkiske rival styrtdykker for tredje dag i træk
10:13 Atlantic Petroleum giver sig selv yderligere tre måneder til at finde løsning på gæld
09:57 Riksbanken-chef: Snart passende med "vent og se" før yderligere renteændringer