It-forsinkelse vil koste arbejdspladser i byggeriet

Udgivet den 13-09-2010  |  kl. 12:20  |  

Det kommer til at koste arbejdspladser i byggefagene, at registeret over udenlandske tjenesteydere i Danmark, det såkaldte RUT-register, stik imod alle løfter nu bliver forsinket og ikke som lovet er effektivt fra første oktober.

Beskæftigelsesminister Inger Støjbjerg skal etablere en midlertidig løsning, indtil det forsinkede it-system er klart til brug.

Sådan lyder kravet fra Håndværksrådet, som er hovederhvervsorganisation for 20.000 små og mellemstore virksomheder, heraf 6500 i byggefagene.

- Danmarks små og mellemstore virksomheder slås dagligt med den voksende unfair konkurrence fra udenlandske byggefirmaer, som arbejder uden for loven. Så sent som i august måned forsikrede Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Arbejdstilsynet os om, at registeret ville være effektivt fra første oktober, og vi kræver derfor, at beskæftigelsesminister Inger Støjbjerg tager initiativ til at etablere en midlertidig løsning, siger Håndværksrådets adm. direktør, Ane Buch. 

- Det er i sig selv pinligt, at it-systemet bag RUT-registeret trods vores talrige advarsler ikke bliver klart i tide. Vi må forlange handling nu, som kan begrænse den unfair konkurrence fra udenlandske firmaers side, siger Ane Buch.

RUT-registeret skal forebygge, at udenlandske tjenesteydere, for eksempel byggevirksomheder, arbejder i Danmark uden at overholde de danske regler for fx arbejdsmiljø, moms og skat. Små og mellemstore virksomheders problem med udenlandske arbejdssjak, der arbejder uden for loven, er kolossalt, viser en nylig medlemsundersøgelse fra Håndværksrådet.

Beskæftigelsesminister Inger Støjbjerg skriver i en pressemeddelelse udsendt lørdag, at muligheden for online registrering af udenlandske arbejdstagere i Danmark bliver forsinket på grund af problemer med it-systemet. Det betyder, at de nye regler om anmeldelsespligt for enkeltmandsvirksomheder og hvervgiverpligt bliver tilsvarende forsinket, for de kan først træde i kraft, når systemet er klar. Ministeren peger på, at forsinkelsen er "ærgerlig".

- Det er ikke bare ærgerligt. Forsinkelsen vil få alvorlige følger for mange små og mellemstore byggevirksomheder, der slås med ulovlig og unfair konkurrence. Håndværksrådet har ved talrige lejligheder peget på, at der skulle afsættes de nødvendige ressourcer til at få etableret systemet i tide. Det er svært ikke at opfatte forsinkelsen som en politisk nedprioritering af de voldsomme problemer, små og mellemstore aktører i byggebranchen lige nu slås med. Det må beskæftigelsesministeren ud og modbevise, siger Ane Buch.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:39 Aktier/middag: Novo blandt højdespringerne i grønt C25 efter stor rentesænkning i USA
11:23 Apple har udsigt til advarsel fra EU for tætlukket styresystem
11:19 Rater på containerfragt falder igen - ni uger med fald på stribe
10:55 Norges Bank holder renten i ro og signalerer tidligst lempelser i 2025
10:15 H+H får genoptaget neutral dækning hos Danske Bank: Nedjustering ventes i tredje kvartal
09:42 Sampo: Perfekt timing for Topdanmark-opkøb efter strategiændringer
09:22 H+H får genoptaget neutral dækning hos Danske Bank
09:14 Aktier/åbning: Fuld grøn plade i C25 efter stor rentesænkning i USA
08:41 Obligationer/åbning: Let stigende rente trods amerikansk rentereduktion
08:31 Aktier/tendens: Plusser i vente efter amerikansk rentereduktion
08:13 Unicredit står klar som køber af Tysklands aktier i Commerzbank
08:09 Råvarer: Amerikansk rentenedsættelse giver ikke forventet boost til oliepriserne
07:58 Sampo om dansk børsnotering: Vi forpligter os til landet
07:11 Obligationer/tendens: Udsigt til let stigende rente trods amerikansk rentesænking
07:03 USA/lukning: Glæden over stor rentenedsættelse forsvandt - men er vendt tilbage
06:41 Asien: Stor amerikansk rentesænkning skaber grøn bølge med Tokyo som stjerneskud
06:36 Mærsks asiatiske konkurrenter viser positive takter torsdag
06:34 NTG køber tysk logistikselskab for 424 mio. kr.
06:33 USA's centralbank ser nu lavere inflation i 2024
06:33 Federal Reserve sænker sin ledende rente for første gang siden 2020