ITC reviderede Bavarian Nordic kendelse

Udgivet den 22-02-2007  |  kl. 08:55  |  

Den 21. februar 2007 udstedte U.S. International Trade Commission (ITC) en kendelse, der ophæver den foreløbige kendelse, der fastslog at Bavarian Nordics patenter på MVA krænkes, men ikke er gyldige. Kendelsen annullerer den foreløbige kendelse, herunder også afgørelsen om patenternes ugyldighed.

Hele sagen skal behandles igen hos den administrative dommer, og der er sat en ny forventet dato for afslutning på sagen den 19. oktober 2007.

Bavarian Nordic anmodede den samlede ITC kommission om at tage stilling til den foreløbige kendelse på baggrund af, at patenterne blev fundet ugyldige, hvilket efter Bavarian Nordics opfattelse var ukorrekt og grundløst.

Denne kendelse er nu ophævet, hvilket Bavarian Nordic finder særdeles tilfredsstillende Bavarian Nordic anlagde den 19. august 2005 sagen, hvor selskabet påstod, at Acambis plc har impor­teret, solgt og/eller tilbudt at sælge MVA-koppevaccine i USA, der krænker Bavarian Nordics patent­ret­tig­heder. Bavarian Nordic anmodede ved sagsanlægget ITC om at udstede et permanent forbud, som i USA vil forhindre Acambis i at importere, udbyde til salg eller sælge sin MVA-baserede koppevaccine.

Kendelsen fra ITC i går har ingen indvirkning på de igangværende diskussioner med de amerikanske sundhedsmyndigheder, Department of Health and Human Services (HHS) om den forventede RFP-III ordre på en MVA-baseret koppevaccine.

Ydermere har kendelsen ingen indvirkning på selskabets netop annoncerede fortegningsemission, samt prospektet, der er offentliggjort i denne forbindelse.

Bavarian Nordics ledelse vurderer, at kendelsen fra ITC ikke er væsentlig for selskabet, og der vil derfor ikke blive udsendt et prospekttillæg.

Peter Wullf, administrerende direktør i Bavarian Nordic, udtaler:

- Vi er glade for ITC’s reviderede kendelse og vi har fuld tillid til gyldigheden af vores nuværende og voksende patentportefølje på MVA og vil fortsat håndhæve dem, hvor det måtte vise sig nødvendigt. Vi er glade for at ITC kommissionen erkendte svaghederne ved den foreløbige kendelse og at vi nu kan afklare de juridiske og faktuelle misforståelser i sagen.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:39 Aktier/middag: Novo blandt højdespringerne i grønt C25 efter stor rentesænkning i USA
11:23 Apple har udsigt til advarsel fra EU for tætlukket styresystem
11:19 Rater på containerfragt falder igen - ni uger med fald på stribe
10:55 Norges Bank holder renten i ro og signalerer tidligst lempelser i 2025
10:15 H+H får genoptaget neutral dækning hos Danske Bank: Nedjustering ventes i tredje kvartal
09:42 Sampo: Perfekt timing for Topdanmark-opkøb efter strategiændringer
09:22 H+H får genoptaget neutral dækning hos Danske Bank
09:14 Aktier/åbning: Fuld grøn plade i C25 efter stor rentesænkning i USA
08:41 Obligationer/åbning: Let stigende rente trods amerikansk rentereduktion
08:31 Aktier/tendens: Plusser i vente efter amerikansk rentereduktion
08:13 Unicredit står klar som køber af Tysklands aktier i Commerzbank
08:09 Råvarer: Amerikansk rentenedsættelse giver ikke forventet boost til oliepriserne
07:58 Sampo om dansk børsnotering: Vi forpligter os til landet
07:11 Obligationer/tendens: Udsigt til let stigende rente trods amerikansk rentesænking
07:03 USA/lukning: Glæden over stor rentenedsættelse forsvandt - men er vendt tilbage
06:41 Asien: Stor amerikansk rentesænkning skaber grøn bølge med Tokyo som stjerneskud
06:36 Mærsks asiatiske konkurrenter viser positive takter torsdag
06:34 NTG køber tysk logistikselskab for 424 mio. kr.
06:33 USA's centralbank ser nu lavere inflation i 2024
06:33 Federal Reserve sænker sin ledende rente for første gang siden 2020