JPMorgan i kovending: Stærk prognose opvejer skuffende årsafslutning

Udgivet den 12-01-2024  |  kl. 14:28  |  

Den amerikanske investeringsbank JPMorgan har fredag spillet investorerne et puds med sin prognose for det nye regnskabsår, der i helt og aldeles opvejer et skuffende regnskab for fjerde kvartal af 2023.

Aktien stiger 2,1 pct. i formarkedet efter et indledningsvist fald på 3,6 pct.

I det nye regnskabsår venter storbanken nettorenteindtægter på omkring 90 mia. dollar, hvilket er noget højere end analytikernes forventninger på 86,08 mia. dollar ifølge Bloomberg News.

Dermed synes skuffelsen over det fremlagte regnskab for fjerde kvartal at have fortaget sig.

I de sidste tre måneder af 2023 skuffede JPMorgan ellers med sine indtægter fra investeringsforretningen, der løb op i 1,58 mia. dollar, mens analytikerne havde sat næsen op efter 1,72 mia. dollar.

Mere positivt viste obligations- og handelsforretningen indtægter på 4,03 mia. dollar mod ventet 3,84 mia. dollar.

Nettorenteindtægterne løb i fjerde kvartal op i rekordhøje 24,2 mia. dollar.

- Vores rekordresultat i 2023 afspejler en overindtjening på både nettorenteindtægterne og kreditforretningen, men vi fastholder troen på vores evne til fortsat at levere sunde afkast, selv efter at de normaliserer, siger Jamie Dimon, der er administrerende direktør i JPMorgan, i regnskabet.

Samlet havde storbanken justerede indtægter for 39,94 mia. dollar i årets sidste kvartal. Det var dog under konsensus i markedet på 40,23 mia. dollar.

HØJESTE ÅRLIG INDTJENING NOGENSINDE

JPMorgan landede en indtjening efter skat i fjerde kvartal på 9,3 mia. dollar og derved nåede banken op på en årlig indtjening sidste år på 49,6 mia. dollar svarende til 338 mia. kr.

Derved blev den årlige indtjeningsvækst på 32 pct., og indtjeningsrekorden for 2021 på 48,3 mia. dollar blev således overgået.

Det er den højeste indtjening nogensinde for en amerikansk bank, og det skal ifølge Bloomberg News også sammenlignes, at de seks største amerikanske banker til sammen ikke havde en indtjening på over 100 mia. dollar før 2018.

Med indtjeningen på 49,6 mia. dollar var JPMorgan 2023 tæt på i 2023 alene at tjene halvdelen af de 100 mia. dollar.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

10:17 Nilfisk taber næsten 400 mio. kr. i børsværdi efter nedjustering
10:05 Tysk erhvervstillid lander højere end ventet i oktober
09:17 Aktier/åbning: Stigende spotrater sender Mærsk op - Nilfisk og Better Colletive i nedtur
09:11 Mærsk-aktierne springer op efter stigning i vigtigt rateindeks
08:53 Obligationer/åbning: Stilstand frem mod tyske tillidstal
08:46 Fragtskibsejer betaler 100 mio. dollar efter at have forårsaget brokollaps i Baltimore
08:45 Better Collective får sænket anbefaling hos Nordea - aktiehistorien er i limbo
08:41 Mercedes-Benz skuffer stort og varsler effektiviseringer og besparelser
08:25 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod ugentlig stigning på uro i Mellemøsten
08:18 FLSmidth-branchefælle ser stærk efterspørgsel på mineudstyr forsætte
08:02 Aktier/tendens: Nilfisk og Better Collective i krydsild i ventet rød handelsstart
07:41 Mercedes-Benz skuffer stort og varsler effektiviseringer og besparelser
06:56 Inflationen i Tokyo rammer under centralbankens målsætning for første gang i fem måneder
06:50 Obligationer/tendens: Stille start i vente - fokus rettes mod de tyske naboer
06:39 Valuta: Dollar viger fra tre måneders top
06:38 DSV får højere kursmål hos JPMorgan
06:35 Better Collective nedjusterer forventningerne - amerikanske partnere trækker ned
06:35 Nilfisk nedjusterer kraftigt efter sløjt tredje kvartal med negativ vækst
06:35 Belgisk centralbankchef ser diskussion om stor rentenedsættelse som malplaceret
06:34 Asien: Gode takter i kinesiske aktier mens der er fald i Tokyo