Jyske Bank: Danske Bank - køb
Danske Banks regnskab for 3. kvartal indeholdt ikke de helt store overraskelser. På indtægtssiden var høje handelsindtægter med til at sikre et samlet indtægtsniveau over det forventede. Nedskrivninger på udlån var lidt højere end forventet, hvilket lagde en dæmper på resultatet før skat, som dog var noget over det forventede. Regnskabet ændrer ikke noget ved vores opfattelse af Danske Bank-aktien som fundamentalt meget billig, og vi fastholder derfor vores Købs-anbefaling med kursmålet 182 kr.
Det skriver Jyske Bank som baggrund for sin køb-anbefaling på Danske Bank.